AaB var helt suveræne, da FC Midtjylland gæstede Energi Nord Arena fredag aften.

AaB har lagt helt fortrinligt ud i denne sæson. Sidste uge blev det til stor sejr over AC Horsens og fredag aften viste det unge aalborgensiske mandskab endnu en gang stor styrke, da FC Midtjylland blev sendt hjem til Herning med et 3-0 nederlag.

AaB’s Kasper Kusk var naturligvis glad for sit holds præstation.

- En super kamp. Pasningsspillet flyder rigtigt godt, og vi skaber mange chancer, sagde U21-landsholdsspilleren, der i de sidste to Superliga-kampe har scoret tre gange, til TV2 Sport efter kampen.

- Jeg har ikke været i tvivl om, at jeg nok skulle score så meget. Jeg har altid kommet frem til mange chancer. At det så kommer nu er bare fedt, siger Kusk, der også satte ord på aalborgenserne fremgang i forhold til sidste sæson.

- Vi er blevet nogle måneder ældre, vi er en flok unge spillere, og det var meget oppe og ned i sidste sæson. Vi har fået en masse selvtillid, og offensive spil flyder rigtig godt.  Vi kender hinanden bedre.

- Vi var gode. Det eneste, vi mislykkes med, var de mange afbrænderne, men vi fortsætter det flotte spil og holder midtjyderne fra mål, sagde målscoreren, der blev bakket op ad sin træner Kent Nielsen:

- Vi har fået mere selvtillid, og vi har fået bygget stille og roligt på. Det er klart godkendt, lød det efter kampen fra AaB-træneren.

Tipsbladet