KØB PLUS!

Krohn-Dehli har fået ny træner

Nedrykningstruede Celta Vigo skifter træneren ud efter skidt stime.

Michael Krohn-Dehlis Celta Vigo får den 53-årige Abel Resino som ny træner. Klubben reagerer dermed på en skidt stime bestående af seks kampe uden sejr, hvor den galiciske klub blot har hentet to point.

Oprykkerne fyrer efter weekendens nederlag til Getafe træneren Paco Herrera, der erstattes af Abel Resino, som har haft en omskiftelig trænerkarriere.

Den tidligere Atletico Madrid-målmand har været omkring Murcia, Levante, Castellón, Atletico Madrid, Valladolid og Granada, inden han nu er havnet i Celta Vigo.

Resino sagde op i Granada blot få uger efter, at han sidste sæson reddede klubben fra nedrykning fra den bedste spanske række.

Michael Krohn-Dehli er én af de store profiler på Celta-holdet, der ligger placeret som nummer 18 på én af de tre nedrykningspladser i La Primera División.

Celta Vigo har fire point op til Zaragoza på 17. pladsen.

Læs også: