Michael Krohn-Dehli har haft et mareridtsår, siden han blev slemt knæskadet i april sidste år, men nu er der håb for den danske offensivspiller.

»Jeg var til lægen i sidste uge, og jeg forventer at kunne træne med igen i slutningen af marts,« siger Michael Krohn-Dehli til TV3 Sport.

Micahel Krohn-Dehli blev skadet i den første af to semifinaler i Europa League, da hans klub, FC Sevilla, på udebane mødte Shakhtar Donetsk fra Ukraine. Kampen sluttede 2-2, men Michael Krohn-Dehli vil snarere huske den for det triste faktum, at han blev skadet kort efter at være blevet indskiftet, da hans knæ hoppede ud af led - en skade, der mindede en del om den, der i sin tid ramte Henrik Andersen under EM i 1992.

 
Vi advarer mod stærke billeder: Michael Krohn-Dehli bliver her ramt af en helt utroligt grim skade i opgøret mod Shakhtar Donetsk.
Vis mere

Denne skade var Michael Krohn-Dehli så småt ved at komme sig over i november sidste år, men så fik han en ny knæskade, der satte ham tilbage. Det skete under en helt normal træning, hvor danskeren oplevede et lille riv, men nu føles knæet godt igen, som han siger.

Alt i alt lægger den 33-årige dansker slet ikke skjul på, at han har været igennem en hård periode.

 
Det så voldsomt ud, da Krohn-Dehli blev knæskadet i Europa League-semifinalen. Hans tidligere holdkammerat, Mikkel Bischoff, har besøgt ham. Hele indslaget vises i morgen kl. 19 inden finalen - på 6'eren.
Vis mere

»Men nu koncnentrerer jeg mig om at blive klar. Jeg har ikke brugt så lang tid - et helt år og to operationer - på at blive klar bare for at stoppe med at spille fodbold. Jeg vil spille igen. Jeg håber, at det bliver her i Sevilla, hvor jeg er glad for at være, men ellers må det blive et andet sted. Det må tiden vise,« siger Michael Krohn-Dehli.