Michael Krohn-Dehli bidrog med en fantastisk assist, og Iago Aspas blev dobbelt målscorer, da Celta Viga vandt 3-1 over Valladolid.

For 17. gang ud af 18 mulige spillede Michael Krohn-Dehli for Celta Vigo, da de i dag mødte Valladolid i den spanske La Liga. Og danskeren havde en afgørende rolle i Celtas 3-1. Den tidligere Brøndby-spiller var nemlig manden bag oplægget til kampens første scoring.

Efter bare ni minutter afleverede danskeren bolden fra egen banehalvdel til en fri Iago Aspas, der sikkert sparkede den ind til 1-0 til Celta. Målscoreren Aspas er for nyligt blevet rygtet til Michael Laudrups Swansea, og dagens præstation har næppe gjort interessen mindre. Aspas scorede således også Celtas næste mål til 2-1. Målet blev sendt ind på straffespark.

19 minutter forinden udlignede Valladolids Alberto Bueno til 1-1. Kampens sidste scoring blev banket i kassen af Celtas Sanchez Alex Lopez.

Sejren til Celta var yderst vigtig. Krohn-Dehlis klub rykker op på 15. pladsen og har 18 point i rækken.

tipsbladet.dk