- Köln styres af amatører

Tysklands største sportsmagasin er ikke imponeret af forløbet omkring Solbakkens fyring

Ståle Solbakken blev torsdag fyret i FC Köln, da klubledelsen ikke kunne acceptere den skuffende placering i Bundesligaen. Nordmanden nyder dog en anden anseelse hos Tysklands største sportsmagasin Kicker, hvor chefredaktør Frank Lussem er meget kritisk over for ledelsen i klubben.

- Det er amatører, der styrer FC Köln, og som de sidste år har haft ansvaret for, at klubben nu er i krise. De har ingen anelse om, hvordan man styrer en professionel klub. Forsvinder Lukas Podolski ved sæsonens afslutning, den eneste spiller med loyalitet og klubidentitet, vil klubben lide yderligere tab af omdømme og markedsværdi, skriver Lussem.

Han mener, at Ståle Solbakken på trods den øjeblikkelige sløje placering i ligaen burde have haft chancen over en længere årrække.

- De snakker om kontinuitet, men det, de egentlig har gang i, er rædsel for kontinuitet, skriver Lussem.

Andetsteds skriver lokalavisen Express, at flere Köln-spillere nu ønsker den fyrede sportsdirektør Volker Finke tilbage i klubben.

Læs også: