Når man ikke opfører sig, som man skal, så bliver man smidt hjem. Det har Mamadou Sakho oplevet på træningslejren med Liverpool i USA.

Det er ikke altid lige nemt at være fodboldtræner. Nogle gange gør spiller bare ikke, som man ønsker at de skal, og det er i lige netop den situation, at Liverpool-træneren Jürgen Klopp har sendt profilen Mamadou Sakho hjem fra træningslejren i USA.

»Jeg er i gang med at bygge en gruppe her. Vi starter forfra. Så jeg tænkte, at måske gav det mening for ham at flyve hjem til Liverpool og efter otte eller 10 dage, når vi kommer hjem, kan vi snakke om det. Det er ikke så seriøst,« siger Klopp til ESPN.

»Han missede næsten afgangen af sit fly, han missede en træning og kom for sent til at måltid. Vi har nogle regler, og vi er nødt til at respektere dem. Hvis nogen ikke respekterer dem, eller hvis nogen giver mig fornemmelsen af, at han ikke respekterer dem, så er jeg nødt til at reagere,« siger han.

Jürgen Klopp afslører i samme sammenhæng, at holdet ikke har tænkt sig at straffe forsvarsspilleren.