KØB PLUS!

Klinsmann har ringet til AGFs bomber

Den amerikanske landstræner har forsøgt at lokke Aron Johansson til at spille for USA i stedet for Island.

Aron Johansson har været et af Superligaens højdepunkter i efterårssæsonen i Superligaen. Imponerende 14 mål er det blevet til for AGF-angriberen, hvilket er nok til at dele topscorerværdigheden med FCK-angriberen, Andreas Cornelius.

Den unge bomber er islænding, men da han er født i USA, har han også et amerikansk pas, og det ved USAs landstræner, Jürgen Klinsmann. Og da Johansson pludselig er blevet et navn man lægger mærke til, har landstræneren forsøgt at lokke Johansson til at spille for USA i stedet for Island. Det afslører Johansson selv overfor spn.dk.

- Jürgen Klinsmann ringede til mig for et par uger siden. Han bad mig om at overveje at holde døren åben for at spille for USA. Han er interesseret i mig, ellers ville han ikke ringe, siger Johansson.

Johansson har forsat sin første A-landskamp til gode, og derfor står han nu med muligheden for at vælge enten Island eller USA. Johansson har været indkaldt til det islandske landshold, men var tvunget til at melde afbud. Når først Johansson har spillet én A-landskamp, så har han truffet sin beslutning for altid. Problemet er bare, at Johansson ikke ved, om han helst vil spille for USA eller Island.

- Jeg fortalte Klinsmann, at jeg er meget i tvivl og ikke har truffet en beslutning endnu, siger Aron Johannsson til spn.dk.

Læs også: