Kjær-træner kræver afklaring på fremtiden

Wolfsburg-træner Lorenz-Günther Köstner kræver nu en afklaring på, om Wolfsburg vil beholde ham, eller om de vil finde en anden

Lorenz-Günther Köstner reddede Wolfsburgs efterår, da han erstattede fyrede Felix Magath tidligere på efteråret. Köstner vandt, vandt og vandt, mens Magath gjorde det stik modsatte.

Wolfsburg ansatte Klaus Allofs som sportsdirektør, der proklamerede, at den i udgangspunktet midlertidige løsning, Köstner, ville blive siddende i trænersædet til udgangen af efteråret.

Nu er Bundesligaen så spillet færdig for i år, og der resterer kun en pokalkamp onsdag mod Leverkusen. Og nu vil Köstner have svar på, om onsdagens kamp bliver hans sidste.

- Jeg sætter ikke pistolen for panden på nogen, men at have rene linjer har aldrig skadet nogen. Usikkerheden om hvordan vi fortsætter er irriterende. Ved at komme med en klar udmelding, kan klubben spare mange diskussioner, siger Köstner til Wolfsburg Allgemeine.

Spørgsmålet er så, hvad Klaus Allofs vil? Vil han ansætte et stort navn, som Wolfsburg har for vane at gøre? Eller han vil fortsætte med succes-historien Köstner?

- Jeg vil tage en snak med Lorenz, siger Klaus Allofs.

Wolfsburg ligger fjerde sidst i Bundesligaen med 19 point. De havde fem, da Köstner overtog i 9. spillerunde. Der er nu spillet 17.

tipsbladet.dk

Læs også: