Han har scoret masser af mål. Han har set sig selv på forsiden af alverdens aviser og websider mindst lige så mange gange.

Det er det sidste, Andy Cole har lyst til i dag.

»Al den vægt væskeophobningen får mig til at tage på, skaber kaos i mit hoved. Jeg har ikke lyst til at se mig selv i spejlet længere, fordi jeg ikke længere er den samme,« siger Andy Cole i et interview med Mirror.

»Jeg har ikke samme selvtillid længere, men altså … jeg kan ikke gøre noget ved det.«

Andy Cole i klassiske jubel-positur med David Beckham og Brian McClair (th.).
Andy Cole i klassiske jubel-positur med David Beckham og Brian McClair (th.). Foto: IAN HODGSON
Vis mere

Andy Cole er ramt af en nyresygdom med den medicinske betegnelse Focal Segmental Glomerulsclerosis. Det betyder, at hans ene nyre kun fungerer under 20 procent.

Det har han i weekenden fortalt om flere britiske medier.

I sin aktive karriere var han allermest kendt for sin tid i Manchester United fra 1995-2001. Her scorede han lige under 100 mål og vandt blandt andet fem engelske mesterskaber og en enkelt Champions League-titel.

Han sagde stop i 2008. Og den i dag 44-årige englænder har ’har  haft svært ved at acceptere’  sygdommen, der ramte ham i sommer.

Andy Cole i 2010.
Andy Cole i 2010. Foto: BOBBY YIP
Vis mere

Men ikke mindst fordi vægtforøgelsen er blevet kommenteret og latterliggjort på sociale medier, har han valgt nu at fortælle om sin tilstand.

»Det sværeste har været at tage al den vægt på. Da jeg trak mig tilbage, lovede jeg mine børn, at jeg aldrig ville tage på, fordi det er hvad fodboldspillere ofte gør: De spiser og drikker,« siger Andy Cole til BBC.

Nu tager han bare sit liv dag for dag.

»Jeg tror ikke, at min nyre igen kommer til at fungere 100 procent, men hvis den bare kommer op på 70-80 procent vil jeg være glad,« siger Andy Cole til BBC.