Kvalifikationskampen til Champions League mellem Dnipro og FCK i Ukraines hovedstad Kiev blev ikke fløjtet i gang til tiden ved anden halvlegs start, da tv-billeder viser, at FCK-fans blev jagtet af de ukrainske fans i pausen.

Det var vilde billeder der blev vist, af FCK-fans, der blev jagtet ned på banen af ukrainske fans - flere af dem havde maskeret deres hoveder.

Du kan se video af optøjerne på TV3 Sport her

Ukrainerne kom pludselig strømmende ud af indgangene til FCKs fanafsnit, men de danske fans gjorde, hvad de kunne for at springe over hegnet ned mod banen og komme i sikkerhed.

Kampen blev udsat i et kvarter af sikkerhedsmæssige årsager, da bange FCK-fans stod nede på banen og i spillertunnelen.



På Twitter har en ukrainsk fan lagt et billede op af episoden, hvor man kan se, at FCKs fans ikke sidder på deres pladser, men i stedet er hoppet over hegnet ned til banen for at komme i sikkerhed.

FC København oplyser på deres facebook-profil, at de ikke ved mere end det, som tv-billederne har vist:

- 2. halvleg er netop sat i gang efter ca. kvarters forsinkelse, fordi vores fans tilsyneladende blev generet eller ligefrem overfaldet af ukrainske fans i pausen og måtte søge tilflugt nede omkring banen. P.t. ved vi desværre ikke mere end TV-billederne har vist.

Du kan se billeder fra episoden her

Opdateres....

Er du i Kiev, eller ved du noget om urolighederne, så kontakt bt.dk på 1929@bt.dk