Hej, velkommen til BT Sportens livedækning af fredagens mest interessante begivenheder. Jeg hedder Daniel Martinsen, og jeg vil være jeres vært frem til klokken 23 i aften - altså henover Vuelta-afslutningen af 13. etape og ikke mindst Danmarks EM-kvalifikationskamp mod Albanien. Plus en stribe andre kval-kampe. Det kan kun blive godt.

OBS: 'Sporten lige nu' er nu lukket for i dag. Den åbner igen lørdag.

FODBOLD 23.27 Olsen væmmes over albanere
Et billede af nogle albanske landsholdsspillere sammen med den såkaldte dronemand, fik den danske landstræner, Morten Olsen, til at 'væmmes'. Det sagde han efter kampen mod Albanien. Det var denne dronemand, der spillede en stor rolle i den famøse EM-kvalifikationskamp mod Serbien sidste år, der endte i stor ballade på grund af en albansk styret drone, der svævede ind over stadion i Beograd med et albansk flag. De albanske landsholdsspillere skulle angiveligt være blevet fotograferet med 'dronemanden' på Hotel Hilton tidligere fredag. Læs mere her.

FODBOLD 22:57 Jørgensen vil tænke på chancer
Nicolai Jørgensen brændte de fleste af de chancer, som Danmark tilspillede sig i nullerten mod Albanien. Efter kampen sagde han til Kanal5: »Ja, det var selvfølgelig ærgerligt - det var pisseærgerligt, og jeg kommer nok til at tænke lidt over det i aften,« sagde Nicolai Jørgensen, der kalder det for 'ærgerlige marginaler', der faldt ud til den forkerte side. »Vi skulle nok have scoret to-tre mål og have lukket kampen,« sagde Nicolai Jørgensen. Læs mere om kampen her.

FODBOLD 22:53 Overblikket
Her er slut-stillingerne i aftenens EM-kvalifikationskampe:
Gruppe D: Tyskland-Polen 3-1, Gibraltar-Irland 0-4, Georgien-Skotland 1-0
Gruppe F: Færøerne-Nordirland 1-3, Grækenland-Finland 0-1 og Ungarn-Rumænien 0-0
Gruppe I: Danmark-Albanien 0-0 og Serbien-Armenien 2-0

FODBOLD 22.50: Bendtner er skuffet
Danmark måtte fredag aften nøjes med 0-0 i Parken mod Albanien trods flere store danske chancer. Sådan sagde Nicklas Bendtner til Kanal5 efter kampen: »Jeg er meget, meget skuffet. Vi havde sat op os op efter noget større, men desværre fik vi ikke scoret, og det blev udslagsgivende til sidst. Nu må vi bevare troen og kæmpe til det sidste.«

Nicklas Bendtner i duel.
Nicklas Bendtner i duel. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

DK-ALB - SLUT: Om ikke andet er Danmark bedre end Albanien i indbyrdes kampe, hvis nu holdene skulle ende på samme pointtal (som de er lige nu). Sådan ser stillingen ud i Gruppe I lige nu:
Portugal: 12 point (5 kampe)
Danmark: 11 point (6 kampe)
Albanien: 11 point (5 kampe)
Serbien: 1 point (6 kampe)
Armenien: 1 point (6 kampe)

DK-ALB - SLUT: Forløsningen manglede i Parken denne fredag aften. Danmark spillede en klart bedre anden halvleg end første halveg, men målene manglede i den grad. Flest chancer havde Nicolai Jørgensen, der nåede op på en håndfuld større og mindre chancer.

DK-ALB - 90+.: Slut. Det ender 0-0 i Parken.

DK-ALB - 90+.: Agger header over mål på hjøernespark. Det bliver kampens sidste afslutning. De danske spillere er skuffede. Albanerne jubler. Det siger vist en del om forløbet af den kamp.

DK-ALB - 90+.: Hold da op. Roshi Odise spadserer igennem, men Schmeichel parerer.

DK-ALB - 90.: Puha, så er det tillægstid. Hvor bliver det danske mål af? Der er tre tillægsminutter til at score det.

DK-ALB - 89.: Hjørnespark til Danmark. De høje kommer med frem. Men ikke farligt.

EM-KVAL: Mario Götze scorer sit andet mål i aften og bringer Tyskland på 3-1 mod Polen. Den kamp ser ud til at være lukket nu.

DK-ALB - 87.: Nicklas Bendtner lader lige Pierre-Emile Højbjerg vide, at han skulle have spillet angriberen i fødderne. Ikke i hoftehøjde.

DK-ALB - 81.: De sidste 10 minutter. Et dansk mål vil godt nok pynte i EM-regnskabet. Og der burde også have stået minimum ét ud for 'Danmark' på måltavlen.

DK-ALB - 79.: Stadig god stemning blandt albanerne på tilskuerpladserne. Trods det store pres deres hold har været under. De sender også lige lidt fyrværkei i spil. Der er i øvrigt 35.648 tilskuere i Parken.

DK-ALB - 76.: Nej nej, Nicolai Jørgensen igen. Indlæg fra Jakob Poulsen, men den lange FCK'er bugserer kuglen lige forbi mål. Hvor mange chancer skal det danske hold bruge?

DK-ALB - 75.: Bendtner scorer ... men der er offside. Stadig 0-0 i Parken.

Michael Krohn-Dehli og Nicolai Jørgensen i kamp om bolden.
Michael Krohn-Dehli og Nicolai Jørgensen i kamp om bolden. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

DK-ALB - 74.: Husk på, at Albanien og Danmark har lige så mange point, 10. men Albanien har spillet en kæmp færre.

DK-ALB - 71.: Uha. Yussuf Poulsen igennem. han finder Bendtner midt i feltet, men han tackles. Yussuf Poulsen har virkelig sat fut i angrebet. Godt indskift.

DK-ALB - 67.: Ny dansk lige-ved-og-næsten-chance. Indlæg fra Michael Krohn-Dehli, men bolden ryger lige mellem benene på Nicklas Bendtner.

DK-ALB - 65.: Igen er det Nicolai Jørgensen, der er på spil. Han underløber det albanske forsvarer, men igen lige på målmanden. Forarbejde af Nicklas Bendtner. Det var chance nummer tre til FCK-spilleren i anden halvleg. Det var meget godt, at han ikke blev hevet ud i pausen ...

DK-ALB - 64.: Albanien skifter ud i Parken. Ud går Lenjani. Ind kommer Sadiku Armando.

EM-KVAL: I Danmarks gruppe I har Serbien bragt sig på 2-0 mod Armenien. Målscorer: Adem Ljajic.

DK-ALB - 61.: Ny chance. Igen Nicolai Jørgensen. Et par træk uden for feltet og afslutning. Men uden den store fart. Og ingen problemer for den albanske målmand. Men der begynder så småt at blive varmet op til et mål til Danmark.

DK-ALB - 59.: Danmark er kommet anderledes godt ud til anden halvleg. Albanerne er under et noget større pres end i første halvleg.

DK-ALB - 57.: Kæmpechance til Danmark. Nicolai Jørgensen helt fri, men hans hovedstød bliver pareret af Berisha Etrit.

DK-ALB - 54.: Uha, Nicklas Bendtner bliver blokeret tæt under mål. Af Agolli Ansi.

Landskamp Danmark-Albanien. Pione Sisto
Landskamp Danmark-Albanien. Pione Sisto Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

DK-ALB - 51.: Simon Kjær er decideret svineheldig med ikke at få en advarsel for en flæskning af Sokol Cikalleshi. Den var grum.

DK-ALB - 49.: Det var ikke længe eksperimentet med Pione Sisto holdet. Interessant, hvad det betyder for FCM-midtbanemandens fremtid på holdet ... Altså, i Morten Olsens sisdste år som landstræner.

DK-ALB - 48.: Har du tænkt over, hvorfor de to hold har sørgebind på? Du kan få forklaringen her.

DK-ALB - 46.: Morten Olsen ryster igen posen her i pausen. To gange Poulsen gør sig klar til at komme ind. Yussuf Poulsen og Jakob Poulsen kommer på banen. Pione Sisto og William Kvist er gået ud.

DK-ALB - pause: Her er pause-stillingerne i de igangværende EM-kvalifikationskampe:
Gruppe D: Tyskland-Polen 2-1, Gibraltar-Irland 0-1, Georgien-Skotland 1-0 (FÆRDIG)
Gruppe F: Færøerne-Nordirland 1-1, Grækenland-Finland 0-0 og Ungarn-Rumænien 0-0
Gruppe I: Danmark-Albanien 0-0 og Serbien-Armenien 1-0

DK-ALB - 45. Så er der pause. 0-0 i Parken. I en egentlig meget lige første halvleg.

Michael Krohn-Dehli og Nicolai Jørgensen i kamp om bolden.
Michael Krohn-Dehli og Nicolai Jørgensen i kamp om bolden. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

DK-ALB - 45.: Simon Kjær får hovedet på sidste chance i første halvleg. Fenerbache-spilleren header lige forbi.

DK-ALB - 44.: Tæt på pause. Det har været en første halvleg uden de helt store chancer. Og uden den helt overvældende danske dominans. Albanien har været godt med og har haft flere aflsutninger.

DK-ALB - 41.: Pione Sisto forsøger at stikke bolden til Nicklas Bendtner. Han kolliderer frontalt med Nantes-spilleren Lorik Cana. Det gør ondt på FCM'eren. Han bliver liggende et stykke tid.

EM-KVAL: Så har færøske Joan Simun Edmundsson dælme udlignet til 1-1 mod Nordirland. Rent apropos har vi her på BT.dk i dag bragt en historie om de mange små hold, der er i gang med at snyde de store i denne EM-kval. Læs mere her.

EM-KVAL: Og så har EM-kvalifikationens topscorer, Robert Lewandowski, scoret igen. Han har reduceret til 1-2 for Polen i Gruppe D-braget mod Tyskland.

DK-ALB - 35.: Riza Durmisi kommer fornemt igennem i højre side. Han får hjørnespark. bemærk i øvrigt, at de albanske tilskuere pifter og fløjter af ham. Han har jo albanske rødder.

DK-ALB - 31.: Lenjani bliver stemplet af Kvist. Det er er han absolut ikke tilfreds med. Lars Jacobsen og Agolli får advarsler får en lille smule håndgemæng efterfølgende. Eller rettere: Hovedgemæng,

EM-KVAL: Så er Serbien såmænd virtuelt på pluspoint. Andrija Zivkovic har bragt serberne foran med 1-0 mod Armenien. Holder det vil begge hold i så fald have ... et point i Danmarks Gruppe I.

DK-ALB - 23.: Hovedstød fra den høje Sokol Cikalleshi går lige over Kasper Schmeichels overligger.

DK-ALB - 22.: Pyh, vi vender lige blikket mod Parken igen. Krohn-Dehli kommer ikke ud af offside efter at have taget hjørnespark. Symptomatisk. Det er lige ved og næsten for det danske spil i øjeblik. Også med fejlmargin.

EM-KVAL: Mario Götze afgjorde VM-finalen sidste år - nu har han scoret til 2-0 for Tyskland mod Polen i Gruppe D.

Venus Williams er klar til fjerde runde.
Venus Williams er klar til fjerde runde. Foto: EDUARDO MUNOZ
Vis mere

TENNIS 21.04: Williams videre
Ved US Open har den ældste Williams-søster, Venus, spillet sig videre fra tredje runde. Hun slog den schweiziske den komet Belinda Bencic med 6-3, 6-4.

EM-KVAL: Thomas Müller har bragt Tyskland foran 1-0 mod Polen. De er topkampen i gruppe D.

DK-ALB - 15.: Pione Sisto forsøger sig fra venstre side, men nemt for den albanske målmand at samle op.

EM-KVAL 20:59: Der er tænding på, men spillet har indtil videre ikke været super sammenhængende.

EM-KVAL 20:56: Nicolai Jørgensen var på vej til at på egen hånd at løbe igennem det albanske forsvar. Men stoppet.

EM-KVAL 20:52: Husk på, at Danmark og Albanien hver har 10 point, mens Portugal har 12 point. Danmark er dog det eneste hold, der har spillet seks kampe. De andre har kun spillet fem kampe. Kun nummer et og to går direkte til EM. Treeren skal håbe på play-off-lykke.

EM-KVAL 20:50: Stemningen i Parken er højlydt. Der er udsolgt. Der er meget på spil. (Kom så, Danmark).

EM-KVAL 20:47: Og der spilles jo også andre steder i Europa her til aften. Programmet er:
Gruppe D: Tyskland-Polen og Gibraltar-Irland
Gruppe F: Færøerne-Nordirland, Grækenland-Finland og Ungarn-Rumænien
Gruppe I: Danmark-Albanien og Serbien-Armenien

EM-KVAL 20:46: Vi er i gang i Parken. Lynfrispark til Albanien.

EM-KVAL 20:44: Vi dvæler lige et øjeblik mere ved Morten Olsens startopstilling, som du kan se lidt længere nede i flowet. Brian Laudrup kalder den i Kanal5-studiet: »Det er fuldstændigt risikobetonet.« Om det så er godt eller skidt, må de næste 90 minutter vise.

FODBOLD 20:40: På plads
De danske og albanske spillere er på plads i Parken. Nu rejser vi os op for nationalhymnerne.

FODBOLD 20:38 Tyskerne er klar
Som tidligere nævnt er der absolut topkamp i Gruppe D mellem Polen og Tyskland. Sådan så det ud, da de tyske spillere løb ind til opvarmningen:

FODBOLD 20:10: Georgien overrasker
Og midt i al hurlumhejet omkring den danske startopstilling, fik Georgien lige banket Skotland med 1-0. Lidt af en overraskelse. Og lidt af en bet for Skotland, der med en sejr kunne have gledet op på siden af topholdet Polen. Lidt af en gave til polakkerne og Tyskland (toer), der møder hinanden i aften.

FODBOLD 19:58 Olsen tog røven på os allesammen
Den danske startopstilling til fredagens EM-kvalifikationskamp mod Albanien vækker undren blandt fodboldkyndige i mediebranchen. Men også glæde. Her er nogle af reaktionerne (kampstart klokken 20.45 - du kan selvfølgelig følge med her i 'Sporten lige nu':

FODBOLD 19:44: Den danske startopstilling
Så har Mortenb Olsen startopstillingen klar til EM-kvalifikationskampen mod Albanien. Der er flere overraskelser, blandt andet er Pione Sisto og Nicolai Jørgensen med fra start. Læs mere her:

FODBOLD 19:33: Landsholdet nye 10'er
Skadede Christian Eriksen har fået en afløser. I hvert fald når det kommer til rygnummeret 10 i fredagens EM-kvalifikationskamp mod Albanien. Det er såmænd Erik Sviatchenko. Det afslører den Twitter-glade FC Midtjylland-spiller selv på det sociale medie. Om han er med i startopstillingen af den grund må vi lige vente nogle minutter på at finde ud af.

FODBOLD 19:01: Robben ude i nøglekampe
Mere dårligt nyt til Arjen Robben. Den skade, han fik i torsdagens EM-kval i 0-1-nederlaget til Island, koster en mindre pause. Nemlig omkring fire uger. Det meddeler hans klub Bayern München. Det koster en stribe vigtige kampe: Blandt i Champions League og i Bundesligaen mod Wolfsburg og muligvis Dortmund. Læs mere her.

FODBOLD 18.49: Georgien fører
Samtidig er der i øvrigt fløjtet til pause i Georgien. Her er hjemmeholdet foran 1-0 - på mål af Valeri Kazaishvili kort før pausen. Det er lidt af en bet for skotterne, der for alvor kan spille sig i top. Men kun med en sejr.

FODBOLD 18:45: To timer til kampstart!
Nedtællingen til Danmark-Albanien er for alvor i gang. Klik her og få den ultimative guide over kampens betydning.
Gå i øvrigt også ind på BT Sportens Facebook-side. Her er der masser af opvarmningsguf at fordrive ventetiden med. Og husk at 'like' den ;-)

FODBOLD 18.30: Så ruller EM-kvalen
Danmark spiller først klokken 20.45 mod Albanien, men allerede nu er der gang i EM-kvalifikationen. Klokken 18 tyvstartede Georgien og Skotland i Gruppe D. Der står 0-0 - skotterne kan med en sejr for alvor udfordre Polen og Tyskland i kampen om de to direkte EM-billetter. Resten af aftenens seks kvalifikationskampe begynder klokken 20.45. Det er:
Gruppe D: Tyskland-Polen og Gibraltar-Irland
Gruppe F: Færøerne-Nordirland, Grækenland-Finland og Ungarn-Rumænien
Gruppe I: Danmark-Albanien og Serbien-Armenien

CYKLING 17:53 Top-klassement uændret
Favoritterne er kommet i mål i Vueltaen, og blandt favoritterne er alt uændret. Fabio Aru (Astana) fører stadig - han har 27 sekunder til Joaquim Rodríguez (Katusha) og 30 sekunder til Tom Dumoulin (Giant - Alpecin). Tinkoff-Saxos Rafal Majka holder også fjerdepladsen med et hul på1,28 minut. Læs mere om dagens etape her.

FORMEL 1 17:37: Godt nyt til Magnussen
McLarens løbdsirektør på et pressemøde fredag på Monza-banen: »Kevin (Magnussen, red.) og Stoffel (Vandoorne, red.) er rigtig gode kørere, og vi forventer de er med i Formel 1 næste år – og når vi ikke selv kan bruge dem, må vi hjælpe dem ind i andre team.« Læs mere her.

CYKLING 17:31: Portugiser hurtigst i Vueltaen
Lampre-rytteren Nelson Oliveira vinder 13. etape af Vuelta a Espana. Han kører alene i mål efter en lang dagi et udbrud. Den nærmeste forfølger-gruppe kommer i mål omkring et minut. Favoritterne i feltet er cirka fire minutter efter. De er ikke kommet i mål endnu.

RONING 15:55: Guldfireren er klar til OL
Kasper Winther Jørgensen, Jacob Barsøe, Jacob Søgaard og Jens Vilhelmsen - de fire nuværende medlemmer af den berømte guldfirer - har haft en god fredag. De kvalificerede sig både til VM-finalen i Frankrig - og til OL næste år. Læs mere her.

epa04912392 British Formula One driver Jenson Button of McLaren Honda during the first practice session at the Formula One circuit in Monza, Italy, 04 September 2015. The 2015 Formula One Grand Prix of Italy will take place on 06 September 2015. EPA/DANIEL DAL ZENNARO
epa04912392 British Formula One driver Jenson Button of McLaren Honda during the first practice session at the Formula One circuit in Monza, Italy, 04 September 2015. The 2015 Formula One Grand Prix of Italy will take place on 06 September 2015. EPA/DANIEL DAL ZENNARO Foto: DANIEL DAL ZENNARO
Vis mere

FORMEL 1 15:47: Ny McLaren-nedtur
Tekniske problemer. Lyder det som noget, du har hørt før? Ja, for det var, hvad Jenson Buttons McLaren-Honda-racer døjede med under fredagens anden træning. Tre omgange blev det til, inden raceren røg tilbage i garagen. Briten nåede lige at sætte anden træningsnæstdårligste tid. Lewis Hamilton var hurtigst, selvfølgelig. Læs mere her.

FORMEL 1 15.00: Hamilton viser klassen
Mercedes-køreren Lewis Hamilton, der fører samlet i Formel 1, satte fredag konkurrenterne på plads ved første træning forud for det italienske grand prix på Monza.
LÆS MERE HER

FODBOLD 14.41: HSV-angriber får bidt tungen af
Hans målnæse ser ud til at være helt væk, og Hamburger SV tror ikke længere på ham som spiller. Og som om den sportslige krise ikke er nok for Artjoms Rudnevs, kom han tirsdag i fokus, fordi konen bed et stykke af hans tunge af.
Læs mere om det voldsomme skænderi her.

FODBOLD 14.26: Adebayor udebliver fra landskamp
Christian Eriksens holdkammerat i Tottenham Emmanuel Adebayor er frosset ude i Premier League-klubben og træner ikke engang med førsteholdet. På landsholdsnivaeu var der mulighed for at spille mod Djobouti fredag, men Togo-angriberen er ikke dukket op i landsholdslejren, fortæller Togos fodboldforbund til Sky Sports.

Foto: DIEGO AZUBEL
Vis mere

FORMEL 1 13.20: Magnussen taler med flere team
Efter et år som test- og reservekører for McLaren vil Kevin Magnussen tilbage og køre Formel 1, og hans manager, Dorte Riis Madsen, forklarer til TV2, at han taler med flere team. Danskeren åbner også for at køre Indycar-serien, siger manageren.
LÆS MERE HER

CYKLING 12.35: Tinkov giver Froome undskyldning
Oleg Tinkov er ofte meget hurtig på tasterne og bruger Twitter flittigt, men denne gang var han en postgang for hurtigt ude, da han skrev, at Chris Froome kørte som en pige oven på et styrt i Vueltaen. Froome brækkede nemlig foden, og Tinkov undskylder nu for sit tweet mod Sky-rytteren.
LÆS MERE HER

FODBOLD 12.19: Esbjerg-spiller sat ude med kyssesyge
Esbjergs stærke back Ryan Laursen, der denne sommer er blevet rygtet til AZ Alkmaar, er ude de kommende to-fire uger med kyssesyge. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
LÆS MERE HER

FODBOLD 11.47: Zlatan skaber ballade i svensk lejr
Sveriges altoverskyggende stjerne Zlatan Ibrahimovic har længe haft et anstrengt forhold til den svenske presse, og under onsdagens pressekonference gik han igen til angreb på en journalist. Nu blander den tidligere justitsminister Thomas Bodström sig og spår, at Zlatan får det svært efter fodboldkarrieren.
LÆS MERE HER

FODBOLD 11.26: Lang karantæne til Villas-Boas
Den tidligere Chelsea- og Tottenham-manager Andre Villas-Boas har fået en karantæne på seks kampe i sin russiske klub Zenit Skt. Petersborg for at slå på en dommer. Portugiseren slog ifølge det russiske fodboldforbund fjerdedommeren i brystet, da han blev udvist under lørdagens 1-3-nederlag til Krylya Sovetov. Det er dog svært at se på videoen nedenfor, hvordan træneren slår på dommeren. Bedøm selv.

TENNIS 10.51: Murray spiller med forkølelse
Der skulle hele fem sæt til, før Andy Murray fik spillet sig i tredje runde af US Open med en sejr over upåagtede Adrian Mannarino, og nu forklarer den tredjeseedede brite, at han døjer med en forkølelse.

»Jeg kunne godt mærke det en smule i starten af kampen. Men efter et par partier fik jeg det fint. Der er flere spillere, der er blevet forkølet. Min bror var også syg i går,« forklarer Andy Murray ifølge The Guardian.

Flere spillere har brokket sig over, at der er for koldt i omklædningsrummene ved US Open, og kombinationen med at gå fra høj sommervarme i New York til lav kulde indendørs skulle være en årsag til spillernes sygdomme. Turneringsledelsen vil nu se på at få reguleret varmen indendørs.

FODBOLD 10.18: Landstræner træt af to spillere
Hollands første nederlag i en EM-kvalifikationskamp på hjemmebane indtraf torsdag aften, da Island meget overraskende snuppede en sejr på 1-0. Men islændingene blev også hjulpet godt på vej. For i første halvleg fik Bruno Martins Indi et dumt rødt kort, og i anden halvleg begik Gregory van der Wiel et straffespark, der ikke var dødsens nødvendigt. Anfører Arjen Robben har allerede kritiseret Bruno Martins Indi for det røde kort, og nu følger landstræner Danny Blind trop og går også efter van der Wiel.

»Jeg har ikke set den (det røde kort, red.) endnu, men jeg har hørt fra alle sider, at det var en korrekt udvisning. Jeg ved ikke, hvad der førte til det. Det er en del af fodbold, at man skal kunne kontrollere sig selv. Der var ingen grund til, at han gjorde det, og da det skete, vidste vi, at det ville blive svært,« siger Blind ifølge FourFourTwo om Bruno Martins Indi og kritiserer så straffesparket.

»Det burde aldrig ske. Han (Gregory van der Wiel, red.) her erfaringen, og i den situation skal han bare blive på sine fødder.«

TENNIS 09.56: Wozniacki lider efter 'tungt nederlag'
De færreste havde forventet, at sidste års finalist i US Open Caroline Wozniacki ville være ude af 2015-turneringen allerede efter anden runde, men det er ikke desto mindre tilfældet, efter Petra Cetkovska, nummer 149 i verden, slog hende med 4-6, 7-5, 6-7. Danskeren erkender, at nederlaget er svært at sluge:

»Det er ikke særligt fedt at have fire matchbolde uden at udnytte nogle af dem. Det er rigtigt tungt lige nu. Det er ikke en specielt fed følelse,« siger hun til TV2 Sport.
LÆS HELE WOZNIACKIS REAKTION HER

FODBOLD 09.43: Robben rasende på holdkammeret
Holland led torsdag aften et ret afgørende nederlag til Island på hjemmebane, og vejen til EM i Frankrig ser nu meget svær ud for de orange, fordi Island og Tjekkiet nok løber med de to direkte billetter i gruppe A. I nederlaget til Island fik forsvarsspilleren Bruno Martins Indi et tidligt rødt kort for at at tjatte til en modstander, og det får han nu kritik for af anfører Arjen Robben, som kalder det 'dumt gjort'.
LÆS MERE HER

Jack Sock kollapsede under anden runde af US Open.
Jack Sock kollapsede under anden runde af US Open. Foto: AL BELLO
Vis mere

TENNIS 09.16: Varmen driller i US Open
Temperaturen i New York sniger sig i øjeblikket over 38 grader, og det ødelægger ret meget for spillerne i US Open. For den 22-årige amerikaner Jack Sock har det ødelagt så meget, at han måtte forlade turneringen natten til fredag, da han kollapsede efter kun tre partier.
LÆS MERE HER

FODBOLD 08.50: Olsen giver mere ris end ros til Bendtner
Landstræner Morten Olsen har ofte talt med store, kritiske ord om Danmarks bedste angriber Nicklas Bendtner, og det gør han gerne offentligt, fordi spillerne skal vide, at der stilles store krav til dem.
LÆS MERE OM OLSENS RØFLER TIL BENDTNER HER

TENNIS 08.21:Wozniacki ude af US Open
Caroline Wozniacki er færdig ved Grand Slam-turneringen US Open allerede efter anden runde. Danskeren skulle natten til fredag på mod en på papiret overkommelig modstander i verdens nummer 149, Petra Cetkovska. Men danskeren tabte 4-6, 7-5, 6-7.
LÆS MERE HER

HER HAR DU OVERBLIKKET OVER TORSDAGENS VIGTIGSTE HISTORIER