Queens Park Rangers har givet problembarnet Joey Barton en bøde og frataget ham anfører-bindet.

Joey Barton skal af med en bøde på seks ugers løn, og han er desuden frataget anfører-bindet af Queens Park Rangers. Det skriver BBC.

Årsagen er, at problembarnet overgik sig selv i sidste kamp i sidste sæson mod Manchester City, hvor han først stak Carlos Tévez en albue, dernæst sparkede Sergio 'Kun' Agüero og til sidst nikkede Vincent Kompany en skalle.

Det kostede rødt kort og 12 spilledages karantæne.

- Det, jeg gjorde, var forkert, og jeg accepterer straffen, siger Joey Barton i en udtalelse afsendt fra klubben.