Frank Lampard er en færdig mand i Chelsea, hvis man skal tro på John Terrys besked på det sociale medie Instagram.

Der har i i de seneste måneder været spekuleret kraftigt i, om Frank Lampard er på vej væk fra Chelsea. Rygterne har fået fart efter, at den store profil har haft svært ved at komme på holdet i denne sæson og der er ikke kommet noget kontraktudspil til den 34-årige midtbanespiller, der er i gang med sine sidste seks måneder på sin nuværende aftale.

Men nu kan John Terry blive manden, der afslører, at Frank Lampard ikke får sin aftale forlænget og dermed vil være færdig på det hold, han har i mere end 10 år har været en fast bestanddel af.

På det social medie Instagram har John Terry lagt et billede af ham selv og Frank Lampard op med teksten:

- Knust er en underdrivelse. Vi burde frede trøje nummer 8 til ære for "Lamps."

Masser af brugere har kommenteret på John Terrys besked, og selv nægter John Terry at kende mere til sagen end, at Lampards agent torsdag blev citeret for, at Frank Lampard formentlig skifter klub efter denne sæson.


tipsbladet.dk