KØB PLUS!

Jessen fik Bayern-bank

Leon Jessen havde en uheldig rolle, da FC Kaiserslautern blev slået ud af Bayern München i DFB-Pokal.

Den tidligere FCM-spiller Leon Jessen og FC Kaiserslautern var på besøg hos Bundesligaens førerhold, Bayern München, i den tyske pokalturnering, og det slap hverken Jessen eller hans hold særligt godt fra.

Bayern kom foran efter godt ti minutters spil, hvor Arjen Robben lagde bolden ind til Claudio Pizarro, som med et hårdt skud passerede Tobias Sippel i gæsternes mål.

1-0 holdt til pausen, men fire minutter ind i anden halvleg blev det 2-0 til Bayern, da Leon Jessen ved en fejl headede bolden hen til Claudio Pizarro, som fandt Arjen Robben, som i helt fri position ikke efterlod Tobias Sippel nogen chance.

Claudio Pizarro sørgede med et hovedstød for 3-0, inden Arjen Robben også scorede for anden gang kort før slut, og dermed er Bayern München klar til 3. runde i DFB-Pokal.

Det samme er VfL Wolfsburg, som havde Simon Kjær med i hele kampen mod FSV Frankfurt fra den næstbedste række.

Brasilianeren Diego åbnede målscoringen seks minutter ind i anden halvleg, og ti minutter senere blev det 2-0 ved hollænderen Bas Dost efter oplæg fra samme Diego.

Læs også: