KØB PLUS!

Jacobs: Torsdag skal vi i himlen

Ariël Jacobs håber på en fest både på og udenfor banen, når FC København tager imod Steaua Bukarest torsdag aften.

- Lad os håbe, at fansene og spillerne kan lave et helvede, så vi kommer i himlen, sagde Ariël Jacobs på et pressemøde onsdag aften.

For spoler vi tiden lidt frem, så står FC København i en knald eller fald kamp imod rumænske Steaua Bukarest. Her håber den belgiske træner på, at hjemmeholdets fans vil trodse kulden og bakke holdet op, når de skal forsøge at sikre europæisk fodbold til hovedstaden næste forår.

På pressemødet gjorde han det også klart, at gutterne inde på banen skal være fokuseret fra start, ellers vil de blive straffet på det her niveau.

- Noget af det vigtigste er at være mentalt klar. Jeg har været lidt skuffet over, at vi i Superligaen ikke altid er lykkedes med at lukke kampene hurtigt. Vi er ikke altid startet med den rette fokus. Men sådan har det nu ikke været endnu i Europa League, siger Ariël Jacobs.

FC København kan selv afgøre deres skæbne, såfremt de vinder kampen 1-0 eller med to overskydende mål - uanset resultatet. Derimod vil en sejr på 2-1, 3-2, 4-3 osv. sende løverne ud, hvis Stuttgart vinder deres kamp hjemme over Molde, som ikke har noget at spille for.

Læs også: