Læs de danske landsholdsspilleres oplevelser af opgørerne mod støvlelandet.

Italien - Danmark 2-3, Sao Paolo Stadion, 1999, Italien (EM-kval.)

Danmark gik ind til kampen med krav om point for at kvalificere sig til EM i Holland/Belgien året efter. Allerede efter 35 minutter kommer Danmark bagud med 0-2. I det 64. minut scorer Jon Dahl Tomasson det afgørende mål til sensationelle 3-2 til Danmark.

Jon Dahl Tomasson: - Jeg kan huske vores tur til stadion gennem Napolis gader. Der var en sindssyg trafik, køer og kaos, og vi blev ret forsinkede. Chaufføren var ved at tage livet af os alle sammen, halvdelen af bussen var halvdårlige. Han speedede op og bremsede hele tiden, mange havde det rigtigt skidt, da vi kom til stadion.

- Vi kommer hurtigt bagud 0-2, men så bliver der begået et meget tvivlsomt straffespark mod mig kort før pausen, italienerne var rasende, men Martin Jørgensen scorer. Wieghorst bliver skiftet ind i anden halvleg, han scorer, og så scorer jeg det afgørende mål. Mit mål er ikke et godt mål, jeg rammer den rigtigt sløjt, et kludemål. Jeg laver en skudfinte, hvor jeg sparker med venstre fod, men rammer den skævt, målmanden har dog allerede kastet sig, og så triller den i mål.

- Vi scorer jo til 1-2 lige inden pausen, så i pausen i omklædningsrummet har vi en vild tro på, at det kan lade sig gøre. Efter min scoring skal den bare holdes, så det bliver en arbejdssejr, og vi vinder på høj moral. Den, jeg bedst kan huske fra det hold, var Vieri, der også scorede. Han så virkelig skarp ud, og jeg var meget imponeret, han var hurtig, eksplosiv og stærk.

- At vinde ude mod Italien på Sao Paolo var helt fantastisk. Inden den kamp mener jeg ikke, at Italien havde tabt på det stadion, og vi skulle vinde kampen for stadig at leve i kvalifikationen. Så det var et kæmpe pres mod et så godt hold. Til forskel fra kampen i aften havde vi ikke mange kampe tilbage, da vi skulle møde Italien.


Danmark-Italien 0-0 Estádio D. Afonso Henriques, Portugal, 2004 (EM)

Danmarks første kamp ved EM 2004. En kamp spillet i stegende hede, og som er gået over historien på grund af, at Totti spyttede på Poulsen og blev smidt ud af turneringen. Senere spillede Danmark 2-2 mod Sverige og sendte dermed Italien ud. Italienerne mente, at der var aftalt spil mellem de nordiske nabolande.

Thomas Sørensen: - Det var første kamp ved EM, og Italien var storfavoritter med Del Piero, Totti, Buffon osv. En kamp, hvor vi havde nogle chancer og kunne have vundet, men efter kampen var vi ret tilfredse med 0-0, for det var de efterfølgende kampe, vi havde udset til at vinde. Det gav os en masse selvtillid og en følelse af, at vi kunne nå langt, når vi kunne spille så godt mod Italien.

- Jeg husker, at jeg personligt spillede en god kamp med nogle vigtige redninger, bl.a Del Piero, der flugter, og et hovedstød, som jeg vipper over mål. Vi vidste, det ville blive en svær kamp, men alle de kampe, vi tidligere har spillet mod Italien, har vi egentlig spillede lige op med dem, selv om de kommer med større navne end vores, fordi deres spillestil ligger godt til os.

- Der var en masse bataljer efter kampen på grund af situationen med Poulsen og Totti. Under kampen lagde jeg ikke mærke til noget, det var først efter kampen, hvor en avis trykte billederne af Totti, der spytter på Poulsen, at der blev der ballade. Og da vi derefter spillede 2-2 mod Sverige og sendte Italien ud, var de jo helt oppe at køre. Kampen var hårdt spillet, og Poulsen havde nogle hårde infights, og da han kom til Italien, blev der refereret meget til denne kamp.


Danmark-Italien 3-1. Idrætsparken, Danmark, 1981 (VM-kvalifikation)

Italien var favoritter og vandt senere VM i Spanien året efter, mens Jugoslavien, der vandt gruppen, var et storhold. Danmark blev treer i gruppen, havde tabt den første kamp i Rom 0-2 og gik ikke videre til VM.

Preben Elkjær: - Det var verdens bedste hold. De havde nogle helt anderledes klassespillere, end de har i dag. Vi havde tabt til dem i Rom, hvor vi syntes, at vi havde gjort det fornuftigt. Jeg kan huske, at Frank Arnesens scorer på frispark, for de næste fem år gik han rundt og fortalte, at han havde scoret direkte på frispark mod Dino Zoff. Det var slet ikke meningen, han skulle sparke, men det gjorde han bare, uden at nogen opdagede det. Og så kan jeg huske, at jeg lagde op til det det tredje mål.

- Det var på det tidspunkt og måske især efter den kamp, at vi begyndte at finde ud af, at vi godt kunne slå de store nationer. Det havde Danmark aldrig kunnet tidligere. Vi var på vej frem, vi havde fået nye unge spillere og var urutinerede. Troen på, at vi kunne være med, var tilbage.

- Det, jeg husker mest, er følelsen efter den kamp, nemlig at nu grinede Europa ikke mere af det danske landshold. Nu blev de klar over, at de skulle holde øje med os, for indtil da havde Danmark været et hold, der altid tabte, men nu var der kommet andre boller på suppen. På den måde var det en vigtig sejr, starten på den gyldne periode i 80’erne.

- Vi kom jo ikke med til VM. Grupperne var meget svære dengang, der var ikke så mange små, nye lande, som der er nu. Vi var slet ikke klar til at komme med til VM, det kom i 1984, men det var i 1981 og især kampen mod Italien, der gjorde, at vi begyndte at tro på, at det kunne lade sig gøre.


Danmark-Italien 1-2, Parken, Danmark, 1999 (EM-kvalifikation)

Danmark tog hul på kvalifikationen til EM i 2000. Med på holdet var debuterende Jesper Grønkjær, der efter mindre end et minut fik en hovedrolle. 27 sekunder efter startfløjtet modtager Grønkjær en hoppende bold ude ved sidelinjen på italienernes banehalvdel. Han er ikke retvendt, så han tager et træk ned mod det danske mål...

Jesper Grønkjær: - Jeg føler, at jeg bliver presset af deres højre back. Jeg har lige fået bolden, men har svært ved at finde en medspiller. I dag ville jeg have sparket bolden fremad eller ud over sidelinjen, men det er min debut, og jeg vil bare holde bolden i holdet. Jeg vælger så at spille den bagud. Med det samme ser jeg Inzaghi løbe skråt i ryggen på Rene Henriksen, og så scorer han.

- Jeg kan huske, at jeg bare tænker: ’Hvad var det?’ Det var lige som i en film. Jeg kunne se det ude fra. Sådan har jeg ofte haft det, når vi stod til nationalsangen, og jeg vidste, at min familie og mine venner sad oppe på tribunen. Jeg kunne se det fra deres vinkel. Så kan jeg huske, at spillerne kommer hen og siger til mig, at vi bare skal videre. Jes Høgh, som jeg var lidt under vingerne på, fordi vi havde lidt samme baggrund og begge var fra AaB, kom også hen, husker jeg.

- Dagen efter var jeg hjemme i Thisted. Da tænker jeg, at jeg bare vil væk fra Danmark, så jeg ikke skal se nogen i øjnene, men så møder jeg nogle af mine venner, der spørger mig, hvad fanden jeg lavede ved målet, og så havde de egentlig taget fat om problemets rod og rystet det godt og grundigt. Det var faktisk meget befriende.


Italien-Danmark 0-2, EM, 1988, Müngersdorfer Stadion, Tyskland

Danmark har tabt de to første kampe i gruppen til Tyskland og Spanien, og chancerne er udspillet. Der er ikke mere at spille for. Danmark er ude, og Sepp Piontek bruger kampen på at afprøve en del nye spillere. Blandt de rutinerede, der også var med ved VM i 1986 er Ivan Nielsen. Sammen med Søren Lerby, Frank Arnesen og Jan Heinze har han tidligere på foråret vundet Europa Cup’en for mesterhold efter en straffesparkssejr over Benfica, og det har sat sine spor.

Ivan Nielsen: - 1988 var jo det største år for mange af os, fordi vi var fire mand, der lige havde vundet mesterskabet og Europa Cup’en med PSV. Så kommer vi til EM, og mange glemmer, at vi havde spillet 500 kampe, inden vi mødte op. Vi var måske nok lidt slidte, for de mange kampe havde sat sine spor. Da vi så havde tabt de to første kampe, bruger Sepp den sidste på at skifte en masse af de yngre spillere ind. Lars Olsen og Faxe og dem der, siger Ivan Nielsen.

- Selvfølgelig havde det været sjovt at knalde italienerne, men på den anden side var det også en kamp, der bare skulle overstås, fordi vi ikke kunne nå noget. Jeg kan huske, at jeg syntes, det var vigtigt at give de unge gutter en god oplevelse mod Italien. De havde jo mange store navne med, men for mange af os var det ikke noget særligt. Vi var jo vant spillere som dem

Danmark taber 2-0 på to forholdsvis sene mål på af Altobelli og De Agostini. Om kampen i aften:

- Det bliver svært, men Danmark har før gjort det godt mod de store hold. Det så vi jo mod Portugal for tre år siden. Der vil altid komme en eller to chancer, og dem handler det så om at score på, siger Ivan Nielsen