Daniel Wass er muligvis en af dansk fodbolds mest populære mænd denne sommer. Og det skyldes ikke kun hans blonde hår. Den danske altmuligmand med den franske adresse i Evian tiltrækker sig kæmpe interesse fra flere store klubber.

Den italienske traditionsklub Fiorentina er ifølge bt.dk's oplysninger nyeste bejler i jagten på den 25-årige spiller med de 10 landskampe - senest i februar 2013. Italienerne har set sig lune på Wass, der i den forgangne sæson har været en af Evians største profiler sammen med Kévin Bérigaud, der allerede er solgt til Montpellier for omkring tre millioner euro - ca. 22,5 millioner kroner.

Minimum samme pris ønsker Evian for Daniel Wass, men selvom interessen er stor, har der endnu intet konkret bud været. Schalke 04, Saint-Étienne, Montpellier og Rennes har alle givet deres interesse til kende, mens Evian har forsøgt at forlænge danskerens kontrakt. Det er blevet pure afvist.

For Daniel Wass vil gerne videre i karrieren nu, men den store succes som offensivspiller i Evian med ni mål i 38 kampe har også haft sine ulemper. Schalke 04 leder efter en højre back, og det har været svært for dem at vurdere Wass på den plads, da han sjældent har optrådt der, når de tyske spejdere har været på plads.

Interessen er dog ikke kølnet, og med de mange klubber om buddet forventes det også, at prisen på Daniel Wass kan ende oppe omkring de 30 millioner kroner. Når Daniel Wass skifter.