Rygterne har længe kædet Christian Eriksen sammen med Barcelona. Mod Newcastle gjorde Eriksen ikke meget for at skrue ned for Barcelonas interesse.

I stedet var han den helt store oplevelse, da han med to assists var manden bag Tottenhams 0-2 sejr ude over Newcastle.

Christian Eriksen kombinerede først med Harry Kane, inden han sendte et elegant indlæg ind i fødderne på Dele Alli, der kunne glide bolden i kassen.

Kort tid efter havde Christian Eriksen igen næstsidste fod på bolden, inden venstrebacken Ben Davies sendte bolden i mål fra kort afstand.

Og de to assists sendte også Eriksen til tops i de europæiske statistikker. Således står den danske kreatør nu noteret for 12 assists i 2017, og det er flere end nogen andre spillere i de fem bedste europæiske ligaer, tweeter fodboldmediet Squawka Football.

'Christian Eriksen er nu noteret for 12 assist i 2017. Mere end nogen anden spiller i Europas fem bedste ligaer,' skriver de.

Senest har rygterne om et Eriksen-skifte til Barcelona for alvor taget til, efter Liverpool angiveligt har afvist et Barcelona-bud på Coutinho. I stedet har Barcelona altså udset sig den danske offensivspiller, som de angiveligt betale op i nærheden af 825 millioner kroner for.

Tottenham ligger dermed på en delt andenplads i Premier League, efter et danskerbesat Huddersfield-hold i går vandt 3-0 mod Crystal Palace.