Ken Ilsø var med, da Fortuna Düsseldorf hjemme slog den anden Bundesliga-oprykker, Eintracht Frankfurt, med hele 4-0.

Eintracht Frankfurt og Fortuna Düsseldorf rykkede begge op i Bundesligaen i sidste sæson, men siden da er det gået det vidt forskelligt.

Eintracht Frankfurt taler med i toppen, mens Fprtuna Düsseldorf har været havnet i bundregionen.

På det seneste er det dog gået bedre for Ken Ilsøs klub med sejr over Hamburger SV og uafgjort mod Borussia Dortmund. Og fredag aften kom endnu en succes-oplevelse, for Düsseldorf-mandskabet vandt oprykker-opgøret 4-0.

Midtvejs i første halvleg blev udeholdet reduceret til ti mand, da fransk-algieren Karim Matmour fik to røde kort, og dét udnyttede Fortuna Düsseldorf.

Først scorede Stefan Reisinger et flot solo-mål, og tre minutter før pausen blev det 2-0 takket være et langskud af Oliver Fink.

Den tidligere AGF-spiller, Nando Rafael, øgede til 3-0 i 2. halvleg, inden Axel Bellinghausen satte trumf på til slutresultatet. 

Dermed tog Fortuna Düsseldorf et vigtigt skridt væk fra bundregionen, hvor der nu er god afstand ned til de to nederste pladser - der medfører direkte nedrykning - og også seks point ned til tredjesidstepladsen, som Hoffenheim i øjeblikket er indehaver af. Den placering betyder kvalifikationskampe.

Eintracht Frankfurt ligger trods det klare nederlag nummer fem efter denne 15. kamp i Bundesligaen 

Ken Ilsø - der tidligere tørnede ud for FCM - spillede iøvrigt hele kampen for Fortuna Düsseldorf.