Bt.dk har taget et kig på den mest læste sportshistorie i året, der er gået. Og vinderen er blevet en historie fra VM-slutrunden i Brasilien.

De mere populære historier på bt.dk involverer normalt Caroline Wozniacki eller Nicklas Bendtner. Men ingen af dem noterer sig for den mest læste i år. Her skal vi i stedet et smut til Brasilien.

Nærmere bestemt til den portugisiske lejr under VM-slutrunden i fodbold.

Her havde verdensstjernen Cristiano Ronaldo nemlig tillagt sig en ny frisure, hvor der var barberet noget, der lignede en vinkel ind i siden af håret.

Kønt var det ikke, og han blev også hånet for det. Det viste sig dog, at der lå en rørende forklaring bag.

Det var nemlig til ære for den blot et-årige spanske dreng Erik Ortiz Cruz, der lider af en alvorlig hjernesygdom. Ronaldo havde tilbudt at betale for en operation, som drengen havde brug for. Og derfor skulle den mærkelig frisure ære det ar, som drengen fik fra operationen.

Læs historien her:

Senere viste det sig dog, at historien slet ikke var sand, da drengens familie offentligt fortalte, at operationen slet ikke havde fundet sted.

»Jeg har set, at sociale medier spreder rygtet om, at Cristiano Ronaldo har fået klippet håret af i sympati for Eriks ar, men jeg vil gerne gøre klart, at det ikke er tilfældet. Min søn er ikke blevet opereret,« skrev moderen på Facebook.