Som BT tidligere tirsdag kunne afsløre, skifter den tidligere FC Midtjylland-spiller Mads Albæk til IFK Göteborg. Det bekræfter svenskerne på deres hjemmeside.
25-årige Albæk skifter fra den franske klub Stade Reims, hvor han har spillet siden 2013.
IFK Göteborg håber, at Mads Albæk kan være med for holdet allerede i weekenden.
»Han er en venstrefodet midtbanespiller, der er afleveringssikker, er rolig på bolden og er en leder. Vi har sendt alle papirerne her til aften, og der mangler kun et lægetjek. Hvis alt går som forventet, kan Mads være klar til at spille i søndagens derby mod Häcken,« siger sportsdirektør Mats Gren til klubbens hjemmeside.
Mads Albæk bliver den tredje dansker i IFK Göteborg. Svenskerne har i forvejen Søren Rieks og Jakob Ankersen i folden,