Danskerne Kasper Dolberg og Lasse Schöne har haft en imponerende weekend.

Begge havde en afgørende betydning for Ajax i 'De Klassieker' mod Feyenoord, og derfor er de på rundens hold i avisen De Telegraaf, som rangerer spillerne på en skala fra 1-10.

Dolberg scorede et fremragende mål efter 55 minutter med et flot chip over den fremadstormende målmand, Brad Jones. Dolberg, der nu er oppe på fem sæsonscoringer i Ajax, får karakteren 7,5 for sin præstation.

Kasper Dolberg jubler i Ajax-trøjen.
Kasper Dolberg jubler i Ajax-trøjen. Foto: VI-Images
Vis mere

Samme karakter får Lasse Schöne. Den 30-årige midtbanemand havde flere gode aktioner i rivalopgøret på De Kuip, Feyenoords hjemmebane, og sammen med Ajax-spillerne André Onana, målmand, og oplæggeren til Dolbergs scoring, Hakim Ziyech, er der altså også fundet plads til ham på rundens hold.

Det mest varme navn tilhører nok stadig Kasper Dolberg, der stråler af selvtillid. BT.dk talte med ham efter sin flotte kamp i Rotterdam. Adspurgt om det danske landshold fortalte han, at han godt kan se sig selv på landsholdet. Læs den historie her.

Den tidligere Silkeborg-spiller leverede et positivt indtryk lige fra første dag, han satte sine ben i Aja, har reservetræner Gery Vink tidligere fortalt og sammenlignet Dolberg med ingen ringere end Zlatan Ibrahimovic.