Danmark spiller mod Makedonien i aften. Men hvad nu hvis Jugoslavien stadig var et? Hvordan havde holdet så set ud? Sporten.dk giver et bud

SE HELE HOLDET HER

Morten Olsen kan sagtens huske dem. Balkans brasilianere. Dengang de seks lande - Kroatien, Makedonien, Serbien, Bosnien, Slovenien og Montenegro - hang sammen under navnet Jugoslavien. Et stærkt sportsland med fantastiske fodboldspillere.

- Jugoslavien var et decideret sportsland, om det så var basketball, håndbold eller fodbold og havde fantastiske, teknisk dygtige spillere. Jugoslavien er nu seks lande, og alle de store klubber er spredt i de seks lande, så deres nationale turneringer er meget svagere, end de var dengang, siger Olsen.

- Dengang var der jo klubber som Hajduk Split, Røde Stjerne, Partizan Beograd og Sarajevo- klubberne., De var jo alle i den europæiske subtop dengang, siger Olsen, der som spiller både har prøvet at tabe og vinde over Jugoslavien.

- Ingen tvivl om de er blevet svagere på klubbasis, og naturligvis kunne de have skabt et bedre landshold, hvis de var stadig et land, siger Morten Olsen.

Det var i starten af 1990erne, at Jugoslavien gik i opløsningen efter en drabelig borgerkrig, der bl.a. medførte, at Danmark fik Jugoslaviens plads til EM i 1992.

Inden da havde Jugoslavien været en flittig deltager ved slutrunderne, Røde Stjerne havde vundet CL i 1991, og Jugoslavien stod på tærsklen af et årti med en gylden generation af spillere, der aldrig for alvor fik lov til at spille sammen på et jugoslavisk landshold:

Det var spillere som:

Sinisa Mihajlovic, Davor Suker, Predrag Mijatovic, Robert Prosinecki, Vladimir Jugovic, Zvonomir Boban, Dejan Savicevic, Alen Boksic, Dragan Stojkovic og Darko Pancev.

I aften spiller Danmark mod Makedonien. Men hvad hvis Jugoslavien stadig var ét? Hvilke spillere var det så, Danmark skulle have mødt i aften? Sporten.dk har sammensat et hold af spillere fra det tidligere Jugoslavien.

En mildt sagt yderst vanskelig opgave - bare Serbien har over 200 spillere i udlandet - og derfor har vi også udtaget en del reserver, som for de flestes vedkommende sagtens kunne være på det udtagne hold.

Holdet er opstillet i 4-4-2 formation - startende (foruden målmanden)  med højre back og så videre - og afsluttende med de to angribere.

SE HELE HOLDET HER