Den nyeste udgave af det populære computerspil FIFA byder vanen tro på nogle interessante betragtninger i forhold til vurderingen - den såkaldte rating - af spillerne.

Rangordningen er især opsigtsvækkende, hvis man tager et kig på spillerne hos FC København og Brøndby i FIFA 17, der er kommet på gaden torsdag.

Hvis man skal tro vurderingen i FIFA, har Ståle Solbakken klart det mest slagkraftige mandskab i forhold til de blå-gule fra Vestegnen.

Og forskellen i det virtuelle styrkeforhold er ret markant mellem New Firm-rivalerne.

Den polske angriber Kamil Wilczek er med en rating på 72 Brøndbys bedste spiller i FIFA 17. Der er til sammenligning 11 FCK-spillere med en rating på 72 eller over.

Ud af disse 11 spillere er syv københavnere ratet over 72 - heriblandt Thomas Delaney (74) og Jores Okore (77), der er den bedste spiller i Superligaeen bedømt på FIFAs tal.

Du kan se de to holds stærkeste FIFA-startopstillinger - i forhold til holdenes formation og spillernes positioner - her. Artiklen fortsætter nedenunder:

De stærkeste startopstillinger, som Brøndby og FC København kan stille med i et New Firm-derby i FIFA 17.
De stærkeste startopstillinger, som Brøndby og FC København kan stille med i et New Firm-derby i FIFA 17.
Vis mere

I forhold til Superligaen er det i øvrigt værd at bemærke, at FC Nordsjællands kantspiller Ernest Asante er en af de allerhurtigste spillere i FIFA 17.

Tre spillere har 96 i 'sprintfart' - ud af 99 - og herefter følger en stribe spillere, heriblandt FCNs ghaneser, med 95.

Ernest Asante fra FC Nordsjælland er en af de hurtigste spillere i hele FIFA 17.
Ernest Asante fra FC Nordsjælland er en af de hurtigste spillere i hele FIFA 17. Foto: Anders Kjærbye
Vis mere