Hvad var det for noget tape, Balotelli?

Få forklaringen bag de tre striber turkis-farvet tape, der prydede Italiens dobbelte målscorers ryg

Der er mange ting, der er uforklarlige ved Mario Balotelli, og derfor kunne man også fristes til at tro, at de tre striber tape, man kunne se på angriberens ryg, da han fejrede sin anden scoring ved at smide sin trøje, var endnu en sær gimmick.

Men der er ikke meget kontroversielt at hente, for forklaringen er rent fysiologisk.

Der er tale om kinesiotape – også populært kaldet muskeltape - en elastisk tape, der blandt andet bliver brugt til at reducere smerte og øge blodcirkulation omkring ømme muskler.

Store danske sportsfans vil også kunne mindes at have set blandt andet Caroline Wozniacki og herrernes håndboldlandshold gøre brug af tapen, som bestemt ikke er noget særsyn. I sin selvbiografi roser den 7-dobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong også kinesiotapens evne til at få overanstrengte muskler til at slappe af og komme sig bedre.

Læs også: