Trods en flot sæsonstart er FC København havnet i en lidt 'død' periode, hvor man kun har vundet én af de seneste seks kampe.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvad er ligheden mellem FCK og bladene på løvtræerne i Danmark?

- Begge er kommet ned på jorden og har smidt glansen i løbet af oktober.

Og det er sket, selvom der er blevet talt om Jacobs-effekten, bomberen Andreas Cornelius og en generel opblomstring på holdet. FC København har fra første fløjt i den indeværende sæson begejstret hele fodbolddanmark. Men alt det er udeblevet i oktober.

Trods den flotte start har FC København nemlig igen vist sig dødelig. Andreas Cornelius har ikke scoret i hele oktober, nøglespilleren Nicolai Jørgensen har været sat udenfor med en skade, holdet har blot vundet én enkelt kamp ud af de seneste seks kampe og de nærmeste konkurrenter i Superligaen nærmere sig.

Sporten.dk tog en kort snak med cheftræner Ariël Jacobs efter mandagens træning for at høre lidt til situationen i klubben.

En sejr i de seneste seks kampe - er det okay?

- Og vi ligger stadig nummer et. Men selvfølgelig vil vi altid vinde. Jeg tror også, at sejren er talt sammen med de europæiske kampe. Jeg opdeler kampene i europæiske og nationale kampe, og gør man det, så er vi på begge sider godt med. Så det er positivt, siger Ariël Jacobs.

I tabte første kamp i sæsonen mandag. Bagefter ytrede du, at holdet manglede mentalitet i kampen. Er det derfor, at I ikke har gjort jer bedre i oktober?

- For eksempel viste vi den rette mentalitet i Stuttgart, ellers havde vi ikke fået point. Jeg synes også, at vi viste den rette mentalitet mod Brøndby. Så det er vigtigt at have med. Men det, spillerne skal være opmærksom på, er, at alle vil slå FC København, og at du derfor skal være mentalt til stede alle kampe. Der er ingen nemme kampe, om du så møder nummer tre,to eller tolv.

I skal spille fire kampe på ti dage startende fra på torsdag. Vil du gøre brug af nogle af backupspillerne der?

- Det er allerede sket. Problemet er bare, at hvis du bruger de spillere og taber, så siger alle; hvorfor bytter du ud? Og hvis du ikke bytter ud, så undrer folk så også over det. Jeg har et udvalg, men regn ikke med at jeg bytter alle elleve ud. Det er ikke godt for holdet eller for den individuelle spiller. Har du tanker om at prøve unge Jakob Busk af i stedet for Kim Christensen på torsdag mod Sønderjyske på baggrund af den fejl, han lavede mod Horsens?

- Hvis jeg skiftede folk ud, fordi de laver fejl, så havde jeg ikke flere spillere efter to uger. Okay, han lavede en fejl, der var fatal, men vi må bare komme igen. Ikke kun individuelt,men som et hold.

I møder et AGF-mandskab på søndag, som er ubesejret i otte kampe. Det ligner en svær opgave for jer?

- Det gør det også for dem, afslutter en smilende Ariël Jacobs.