Hamburger SV har budt på Emil Berggreen. Men hans klub, Eintracht Braunschweig, tager ikke telefonen.

Overskriften på denne historie er en let omskrivning af en overskrift fra den tyske avis Bild.

Avisen melder tirsdag formiddag, at Hamburger SV har budt omkring ni millioner kroner for Emil Berggreen, der var med det danske U21-landshold til EM i Tjekkiet.

Der er blot ét problem. HSV har de senestre fire dage forsøgt at få ledelsen i Berggreens nuværende klub, Eintracht Braunschweig, i tale. Men uden held. Sportschef Marc Arnold tager ikke sin telefon.

Det gør han ikke, fordi 2. Bundesligaklubben ikke ønsker at sælge Emil Berggreen, som de for blot et halvt år siden hentede i Hobro. I hvert fald ikke for den pris, HSV indtil nu har budt.

Emil Berggreen ønsker ifølge Bild selv et skifte til den vaklende storklub, HSV, der dette forår var blot få minutter fra at rykke ud af Bundesligaen.

Berggreen mener, at han har en aftale med Eintracht Braunschweig om, at han må skifte, hvis en Bundesliga-klub kommer med et fornuftigt tilbud.

Det sidste ord er næppe sagt i denne sag. Men på den anden side – det er det første heller ikke. Det sker første, når Marc Arnold tager sin telefon.