I Horsens er man ikke bange for at tage kampen op med Liverpool eller Inter, fortæller klubdirektør Henrik Ravn

AC Horsens leverede torsdag aften en overraskende, men flot sejr 3-2 sejr over svenske Elfsborg, der i øjeblikket huserer på førstepladsen i Allsvenskan.

Dermed fortsætter det østjyske eventyr i klubbens første møde med fodboldeuropa. Men det afholder ikke ’De Gule’ fra at bede om nogle af de største hold i Europa League, når der senere i dag bliver trukket lod til turneringens fjerde kvalifikationsrunde.

Således fløj klubbens direktør Henrik Ravn og sportsdirektør Jesper Hansen her til morgen til Schweiz for at overvære lodtrækningen i UEFAs hovedkvarter i Nyon klokkken 13.00.

- Hvis der et hold, hvor vi har en chance for at gå videre, er det ønskelodtrækningen, men ellers vil vi gerne have et stort hold. Liverpool står øverst på ønskelisten, men Stuttgart med William Kvist er også med, og så er der også de hold, der ikke gik videre i Champions League, bl.a. Brügge med Niki Zimling og Jim Larsen, siger Henrik Ravn til Horsens Folkeblad.

AC Horsens mangler kun denne sidste, men svære kvalifikationsrunde for at træde ind i hovedturneringen. Blandt de mere overkommelige modstandere finder man bl.a. Racing Genk, Partizan Beograd, Viktoria Plzen.

tipsbladet.dk