Efter 6-0 sejren over Nordirland synes Van Marwijk dog stadig, at der er plads til forbedring før mødet med Danmark

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Holland bliver bedre og bedre i deres forberedelser, og det gør landstræner Bert Van Marwijk til en tilfreds mand.

Holland, som Danmark møder i gruppespillets første kamp til EM på lørdag, smadrede Nordirland med hele 6-0 i går. Mandskabet skuffede ellers for nyligt mod Bulgarien, hvor de overraskende tabte med 1-2. Nu ligner VM's forsvarende vicemestre et hold på vej mod storformen igen.

Det glæder naturligvis landstræneren Bert Van Marwijk, som dog stadig ser plads til forbedringer.

- Vi spillede mod en moderat modstander. Vores udførelse bliver bedre, og det gør mig glad. Vi sjuskede til tider, men vi lavede også nogle meget gode angreb og flotte mål. Men vi er der stadig ikke endnu. Vi er dog på rette vej, sagde landtræneren efter kampen og fortsatte:

- Vi er blevet bedre på de store områder, og vi er også blevet stærkere siden VM for to år siden.

tipsbladet.dk