Selvom hverken David Moyes eller Sir Alex Ferguson er manager i Manchester United, så har de begge gravet dybt i lommerne på den engelske storklub. Moyes og hans trænestab lod sig spise af med 50 millioner kroner, da de blev smidt på porten. Mens Ferguson har ageret global ambassadør for den nette sum af 21,5 millioner kroner.

Fergusons millioner dækker endda kun en 8 måneders periode i 2013-2014. Men den ilter skotte er ikke den eneste United-legende, der stadig lader sig godt betalt. Således fremgår det også af Uniteds regnskab, at klublegenden Bobby Charlton også modtog knap en million kroner for "konsulentarbejde" i samme periode.

De mange millioner kroner er nok blot et greb i lommen på den mægtige Manchester-klub. Ifølge en opgørelse fra revisionsfirmaet Deloitte har United nemlig lige haft de næststørste indtægter af alle fodboldklubber, kun overgået af Champions League vinderne fra Real Madrid.