Her er planen mod fodboldbøllerne

1.000 Brøndbyfans stormede ind på plænen, mens FCK-fans smadrede sæder, hegn, og toiletter for ca. 300.000 kroner. Balladen ved pokalkampen mellem de rivaliserende klubber for nylig er ikke et enestående tilfælde, men et eksempel på uroligheder, der løbende sætter scenen for fodboldkampe herhjemme.

Fremover vil der imidlertid blive sat hårdere og mere konsekvent ind over for kernen af fodboldbøllerne, fremgår det af en ny handlingsplan, der lanceres i dag. Planens mere end 20 initiativer er blevet til efter måneders dialog mellem politiet, fanklubberne, DBU, Divisionsforeningen og Justitsministeriet.

Den indebærer bl.a. at politiet får mulighed for at stille konkrete krav til den sikkerhedsmæssige afvikling af kampene, herunder om klubberne skal stille med flere kontrollører. Desuden bliver der lagt op til en række justeringer af det såkaldte hooliganregister, der i september talte 66 personer.

Justitsminister Morten Bødskov (S) kalder det ’historisk’, at så mange parter er nået til enighed om initiativerne, der skal munde ud i et lovforslag til foråret.

- Klubberne, kontrollørerne og politiet får bedre mulighed for at dæmme op for de personer, som går til fodbold for at skabe uro og deltage i slagsmål på og uden for stadion. På den måde kan vi fastholde den gode fodboldkultur i Danmark og sikre, at fodbold er en folkefest, siger ministeren.

I dag kan politiet stille krav til indretningen af stadion – adgangsveje, hegn mellem fangrupper osv. - men fremover får ordensmagten mulighed for også at stille sikkerhedsmæssige krav til selve afviklingen af kampen, herunder antallet af kontrollører.

Politiinspektør Allan Nyring fra Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter understreger, at det vil ske i tæt dialog med klubberne, men afviser ikke, at det vil betyde krav om, at der nogle steder skal flere kontrollører til:

- På nogle stadioner er der simpelthen for få kontrollører til at lave den effektive kontrol. Det er måske derfor, der slipper så meget pyroteknik (fyrværkeri, red.) med ind. Er der for få kontrollører bliver køerne også for lange, og det kan også medføre uro, fordi folk står og venter og hidser hinanden op, siger han.

Justitsministeren medgiver, at det kan blive konsekvensen for nogle klubber.

- Der er forskellige måder at rekruttere kontrollører på, så det er svært at sige, hvad det vil betyde for den enkelte klub. Men det er klart, at taler vi om en højrisikokamp, så får politiet mulighed for at meddele et påbud efter en konkret risikovurdering. Et krav om flere kontrollører, kan være et udmærket eksempel på det, siger Morten Bødskov.

Hos Divisionsforeningen frygter direktør Claus Thomsen dog ikke, at krav fra politiet bliver en omkostningstung byrde at løfte for klubberne:

- Vi er i forvejen interesseret i en optimal sikkerhedsmæssig afvikling på stadion, og historisk har vi på mange måder været med enige med politiet om sikkerheden og arbejdsfordelingen, siger han.

Han glæder sig samtidig over de kommende justeringer af karantæneregistret. Den geografiske karantænezone udvides for udebanefans, kontrollørerne får flere oplysninger på dem, der skal holdes ude, og så bliver det lettere at sætte de værste uromagere i registret med det samme.

- Vi ved internationalt, at det har stor betydning, at der er kort vej fra uacceptabel opførsel til konsekvens. Registret får nu den praktiske anvendelse, det egentlig er tiltænkt, siger Claus Thomsen.

Politiinspektør Allan Nyring ser også initiativerne som en klar styrkelse af karantæneregistret.

- Der er en præventiv effekt i, at man ryger i registret med det samme, hvis man laver noget groft. I dag støder det også andre folk, at personer, der har begået vold, ugen efter er til fodbold igen.

Han håber, at udvidelsen af karantænezonen for udebanefans fra 500 meter til tre kilometer betyder, at uromagere i karantæne holder sig helt væk fra udekampene, hvilket ikke er tilfældet i dag.

- De karantæneramte tager afsted med busserne, tager med vennerne på værtshuse, og så risikerer vi, at de er med til at lave ballade både før og efter kampen. Men hvis man har karantæne, har man slet intet at lave i det område. Vi håber, at det bliver uattraktivt for dem at tage med, når de nu slet ikke kan komme tæt på stadion, siger han.

  

PLAN MOD FODBOLD-BØLLER
Handlingsplanen "Gode fodboldoplevelser for alle" indeholder over 20 konkrete initiativer, blandt andet:

Kravet til at sætte folk i karantæneregistret bliver slækket. I dag skal politiet kunne sandsynliggøre, at vedkommende vil gentage kriminaliteten, men fremover vil førstegangstilfælde af grov kriminalitet føre direkte til registrering

Karantænezonen for udebane-fans udvides fra 500 meter til 3 kilometer fra dét sted, hvor kampen bliver spillet

Politiet får mulighed for at videregive flere oplysninger om de karantæneramte til kontrollørerne på stadion, herunder klub-tilhørsforhold, signalement samt foto. Oplysningerne kan i dag gives 24 timer inden kampen, og det ændres til 72 timer inden

Læs også: