De første billeder af Messis nyfødte søn er kommet frem. Se billedet af den lille familie her

Lionel Messi har netop slået Gerd Müllers scoringsrekord for flest mål i et kalenderår. Verdens bedste fodboldspiller nogensinde, bliver Barcelonas angriber kaldt. Hvem skal tage over, når Messi engang går på pension?

Det er et ualmindeligt hårdt forventningspres at leve op til, men mon ikke Barcelona-fans og argentinere håber, at Messi nyfødte søn Thiago en dag får tilnærmelsesvist de samme egenskaber som sin far. Thiago blev født d. 2. november og er Messi og hans kæreste Antonella Roccuzzos første barn.

Messi er ikke kendt som en spiller, der indvier pressen i de mest personlige detaljer, men mandag tog han og kæresten sønnen med på en lille tur i Barcelonas gader. Den slags bliver naturligvis fulgt tæt ikke bare af fans, men også af fotografer, som tog et billede af Messi med hans lille guldklump i sine arme.

Thiago er allerede blevet meldt ind i en fodboldklub i fars hjemland, Argentina. Hvor langt hans fodboldtalent rækker, går der en del år, før vi kan vurdere. Men vi kan være sikre på, at sønnen vil blive fulgt tæt, hvis han vælger at gå i fars fodspor.

SE BILLEDSERIEN MED MESSIS MÅL: FRA KNÆGT TIL KONGE