Her er Europas varmeste sæder

Flere af trænersæderne i Europas fem største ligaer er brandvarme af vidt forskellige årsager. Skuffende resultater, forkert attitude eller traditionsklubber på katastrofekurs

Carlo Ancelotti, Paris SG
Det er tæt på det glade vanvid, at italieneren overhovedet er under pres. Paris SG høvler af sted i den franske liga på sikker guldkurs, og Ancelottis flair for Champions League fornægtede sig ikke med 2-1 sejren tirsdag over Valencia. Alligevel spørger navnet Jose Mourinho vedholdende i den fodboldgale franske hovedstad.
Risiko for gyldent håndtryk: 2

Jens Keller, Schalke 04
Så presset at spørgsmålet er om han får lov at stå i spidsen for de kongeblå resten af sæsonen? Schalkes dyre spillertrup og budgetter kræver europæisk deltagelse - helst Champions League - og den målsætning er Ruhr-klubben meget langt fra med en nuværende tiendeplads. Keller har prøvet det før. Som træner i Stuttgart i 2010 holdt han to måneder. Heraus!
Risiko for gyldent håndtryk: 5

Marco Kurz, Hoffenheim
Udpeget lige før jul, men det ligner ikke, at han længere snor indtil sommerferien. Hoffenheim, der ellers ikke mangler penge, er fedtet godt ind i nedrykningsstriden. Det bliver dem, Augsburg eller Greuter Fürth, der tager den ene af to direkte nedrykningsbilletter. En skandale for en klub med de midler.
Risiko for gyldent håndtryk: 4

Alberto Malesani, Palermo
Europæisk deltagelse er den faste målsætning i Palermo, men i år er det gået helt galt for sicilianerne. De lyserøde ligger klart sidst i Serie A med fire point op til redning. Malesani er netop kommer til som redningsmand, men spørgsmålet er om, han behøver pakke tasken ud. Palermo har som regel lige så mange trænere på en sæson, som der er pastaopskrifter på den italienske ø, så med mindre Malesani virkelig får taktikken al dente, så vil trænersædet hurtigt brænde på.
Risiko for gyldent håndtryk: 4

Jose Mourinho, Real Madrid
Guldet er tabt i La Liga. Hvis Mourinho skal redde sit job, så kræver det - selvfølgelig - kvalifikation til næste års Champions League og endnu vigtigere; denne sæsons Champions League skal vindes. Det er det nådeløse krav til portugiseren. Læg hertil uro i spillertruppen samt Mourinhos egne udmeldinger om, at Premier League trækker på grund af atmosfæren. En skjult sviner til publikum på Bernabeu, der ikke just hælder vand på det varme sæde.
Risiko for gyldent håndtryk: 3

Rafael Benitez, Chelsea
Har i første omgang fået en kontrakt for resten af sæsonen, men er så upopulær, at han næppe får aftalen forlænget uanset, hvor godt Chelsea ender med at slippe fra sæsonen. Premier Leagues sølvmedaljer er stadig indenfor rækkevidde, og det samme er Europa League-trofæet, men den trinde spanier er næppe sexet nok for det kræsne publikum på Stamford Bridge, og må nøjes med sine fede bonusser. Og ja. Her spøger Mourinho i kulisserne.
Risiko for gyldent håndtryk: 5

Roberto Mancini, Manchester City
De lyseblå er distanceret med 12 point af rivalerne Manchester United, og heller ikke i år lykkedes det for den langlokkede italiener at gøre en forskel i Champions League.Manchester City er færdig i Europa, og den magre præstation står ikke mål med det massive budget, som Roberto Mancini har at gøre godt med. Der har desuden været flere skænderier med vigtige spillere, og det ligner et vagtskifte til sommer.
Risiko for gyldent håndtryk: 3

Paul Lambert, Aston Villa
Man spørger sig selv, hvor skotten forlod Norwich til fordel for Aston Villa. Der var ingen penge til indkøb, og en stor intern rekrutteringsopgave med at forvandle unge talenter til flyvefærdige Premier League-spillere. Det er en ubarmhjertig kamp, han kæmper, og det kan være forgæves, hvis klubejer Randy Lerner får nok.
Risiko for gyldent håndtryk: 3

Brendan Rodgers, Liverpool
Farvel til Liga Cup’en, farvel til FA Cup’en og et farvel til Europa League truer. Desuden trækker det europæiske felt fra i Premier League, mens Liverpool ligner et hold, der kan strande i ligaens bløde midte.Liverpools ejere prædikere tålmodighed, men kan de leve med en sæson uden fremskridt? Til Rodgers fordel taler, at en fyring vil understrege Liverpools spirende status som trænermæssig ’hot pot’, og det vil fansene ikke være glade for. Det ligner han kan slippe med skrækken.
Risiko for gyldent håndtryk: 1

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08