Danske fodboldspillere har oftest optrådt i den traditionsrige pokalturnering, FA Cup'en. Men kun fire spillere har kunne løfte pokalen efter endt kamp.

Verdens ældste og mest traditionsrige pokalturnering. Den engelske FA Cup pakker i disse dage fodboldfans på de små stadions rundt omkring i det fodboldgale land, når for eksempel lavt-rangerende klubber som Oldham og Huddersfield får besøg af henholdsvis Everton og Wigan.

Mens 5. runde af dette års udgave af FA Cup'en i disse dage afvikles, har Sporten.dk kigget lidt i historiebøgerne for at se, hvor mange danskere der egentlig har kunne løfte pokalen som sejrherre.

Sidste år tabte Daniel Agger og Liverpool finalen til Chelsea, og året før gjorde samme sig gældende for Thomas Sørensen og Stoke, da Manchester City viste sig stærkest.

Ja, faktisk skal vi helt tilbage til 1999 for at finde en dansk vinder. Her vandt Peter Schmeichel sammen med Manchester United 2-0 over Newcastle. Den danske målmand er den mest vindende dansker i FA Cup-sammenhæng. Således vandt han også turneringen i 1994 og 1996.

Den nuværende tv-kommentator Jan Mølby vandt med Liverpool i 1986 og 1992. Især finalen i 1986 må stå klart i midtbanespillerens hukommelse. Her slog man rivalerne Everton med 3-0 i en kamp, hvor Jan Mølby var manden bag alle tre mål.

John Faxe Jensen og Arsenal nappede titlen i 1993, da man over to kampe vandt over Sheffield Wednesday.

Sidst og mindst er Jesper Olsen, der som den første dansker tilbage i 1985 kunne løfte pokalen sammen med sit hold Manchester United. En sejr, der kom i hus på bekostning af Everton, der således tabte 1-0 i den forlængede spilletid.