Her er AaBs startopstilling mod APOEL
Det betyder, at holdopstillingerne er offentliggjort.
Hos AaB er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er blevet plads til Thomas Enevoldsen, som man i sommer hentede hjem fra belgiske KV Mechelen på en et-årig lejekontrakt. På højre midtbanen satser nordjydernes træner Kent Nielsen i stedet på Mathias Wichmann.
Startformationen ser således ud (4-4-2):
Nicolai Larsen - Patrick Kristensen, Rasmus Thelander, Kenneth Emil Petersen, Jakob Blåbjerg - Mathias Wichmann, Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Nicolaj Thomsen - Anders K. Jacobsen, Nicklas Helenius.
På bænken sidder: Carsten Christensen, Donny Gorter, Thomas Augustinussen, Mathias Thrane, Henrik Dalsgaard, Viktor Ahlmann og Kasper Pedersen. Heller ikke her finder man Thomas Enevoldsen, der af Kent Nielsen er sat til at træne hårdt i denne uge.
AaB er uden de korsbåndsopererede Jakob Ahlmann og Lukas Spalvis, mens Rasmus Jönsson efter forsommerens lyskeoperation fortsat er i gang med genoptræningen.
Heller ikke APOEL, der i 2012 nåede Champions Leagues kvartfinaler, stiller i stærkeste opstilling. Rafik Djebbour, som tidligere har spillet i engelske Nottingham Forest og græske Olympiakos er ude med en skade. Deres opstilling er således ud (4-4-2):
Urko Pardo - Marios Antoniades, Joao Guilherme, Carlao, Mario Sergio - Thiago Gomes, Nuno Morais, Vinicius, Constantinos Charalambidis - Tomas De Vincenti, Cillian Sheridan.
- Vi ser frem til kampen. Sportsligt vil samlet sejr over APOEL give os nogle fantastiske oplevelser resten af efteråret. Men også økonomisk er der meget på spil, siger AaBs sportsdirektør Allan Gaarde.
Hvad AaB i tilfælde af sejr helt nøjagtigt vil tjene, ved man først efter turneringen er færdigspillet. Men løseligt anslået er beløbet omkring 140 mio. kroner.
- Vi ved godt, at der er mange penge på spil. Naturligvis er det noget, vi har tænkt på. En kvalifikation vil jo kunne sikre AaB økonomisk flere år fremad i tiden, siger Kasper Risgård.
AaB-træner Kent Nielsen tror på et godt resultat mod APOEL.
- Vores sejrsmuligheder er fifty-fifty. Skal vi vinde, skal vi være gode med bolden. APOEL er et bedre kollektiv end Dinamo Zagreb, som vi besejrede i sidste kval-runde. Så vi har dyb respekt for dem, siger Kent Nielsen, der regner med to tætte opgør.
- En lille sejr i aften vil jeg være tilfreds med. Men hvis det for eksempel bliver 1-1 går vi ikke i panik, siger han.
mest læste
nyhedsbrev
Spar
kassen
Spar
kassen
Spar
kassen
For åben mikrofon
Mette
reagerer
Mette
reagerer
Mette
reagerer