Nicklas Bendtner kan se frem til en henvendelse fra UEFA, efter han reklamerede for en bookmaker i kampen mod Portugal.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ikke nok med, at Danmark tabte dramaet mod Portugal. Nu kan vores største stjerne også risikere at blive straffet af UEFA.

Efter Nicklas Bendtners forløsende 2-2-mål løftede den danske målhelt op i blusen og blottede dermed overkanten af sine underbukser. Her kunne hele verden læse skriften: 'Paddy Power'.

Det kan blive dyrt for Nicklas Bendtner. Paddy Power er nemlig navnet på et irsk betting-firma, og ifølge UEFAs reglement er det forbudt at have tøj på med reklamer.

Men det var B52 tilsyneladende ligeglad med. Derfor venter der efter al sandsynlighed et efterspil for den danske bomber.

UEFA tager nemlig reglen dybt seriøst og har en mand på plads til alle kampe for at holde øje med eventuelle skjulte reklamer.

Og med Bendtner i kampens centrum, er det nok svært at forestille sig, at de grøn-hvide underbukser med den ulovlige påskrift ikke er blevet noteret.

UEFAs regler siger:

En deltagende organisation må ikke vise (inkluderet på al påklædning) nogen tredjeparts kommercielle kendetegn eller mærkevare på noget stadion eller nogen træningsbane i slutrunden, eller på en officiel UEFA-pressekonference, udover:

a) På trøjen under officielle træninger

b) Ved indendørs pressekonferencer på træningsbanen

c) Producentens mærke på trøjen i samvær med UEFAs trøjereglement.

Disse regler gælder fra dem dage før første kamp i slutrunden til turneringen er afsluttet.