Nicklas Bendtner er i gang.

En assist og et trofæ blev udbyttet af første kamp, og den danske angriber var ikke overraskende ganske godt tilfreds efter indsatsen i onsdagens ’Mesterfinalen’, den norske udgave af supercuppen.

»Det var dejligt at komme i gang. De andre har haft en lang opstartsfase, mens jeg selv bare har haft en måned,« sagde Nicklas bendtner efter kampen til norsk TV 2:

»Det handler om at spille kampe, hvor der er noget på spil – det var godt endelig at spille sådan én. I forhold til på søndag fik vi gjort, hvad vi skulle,« sagde danskeren, der også fik stor opmærksomhed for sine lange underbukser.

Nu venter altså sæsonstarten i den norske liga i den kommende weekend, og her melder Nicklas Bendtner sig helt klar:

»Det bliver ikke noget problem. Det begyndte ikke så godt, men det sluttede godt. Så længe vi vinder, er alt godt,« sagde den danske angriber, der blev skiftet ind efter godt en times spil.

Det blev altså ikke til mål for Nicklas Bendtner, der dog har ambitionerne klar for den kommende sæson – dem, han ville tale om.

»Vi har et klart mål om at spillede med i Europa. Og så vil gerne gentage seneste sæson med både mesterskab og pokaltitel,« sagde Nicklas Bendtner og tilføjede:

»Men mine personlige mål får I ikke at vide.«

Rosenborg vandt Mesterfinalen med 2-0, og det var i de sidste minutter, at Nicklas Bendtner stak bolden til den tidligere OBer Tore Reginiussen, der endelig afgjorde kampen mod Brann.

Se højdepunkter fra kampen her:

 
Nicklas Bendter fik omkring en halv time på banen, og han fik naturligvis sat sit aftryk på kampen.
Vis mere