Theo Walcott var dagens mand i den vanvittige 7-3-kamp mellem Arsenal og Newcastle.

Aftenens kamp mellem Arsenal og Newcastle vil gå over historien. Med ti mål på Emirates Stadium i London fik publikum langt mere, end de havde turdet drømme om. Ikke mindst takket være Arsenals lynhurtige spydspids Theo Walcott, der bidrog til festen med tre mål.

- Holdet viste stor kvalitet og tro på det. Det er fantastisk for fansene og var fantastisk at være en del af, siger han til BBC.

Theo Walcott har i det meste af sin karriere været kantspiller, men på det seneste har han fået chancen som angriber. Det glæder ham.

- I flere uger har jeg sagt, at jeg vil spille på toppen, og jeg viser manageren, hvad jeg kan. Jeg tror på, at jeg skal være angriber, så det er bare om at tage chancen, når jeg får den, siger Walcott.

Det må man i høj grad sige, han gjorde. Dermed gjorde han også reklame for sig selv på bedst mulig manér i forhold til forhandlingerne om en forlængelse af hans Arsenal-kontrakt.

- Forhandlingerne er i gang, og jeg er sikker på, der snart kommer en afklaring, siger Theo Walcott.