Den columbianske stjerneangriber er måske det varmeste transferemne i verden lige nu. Nu skriver The Mirror, at Falcao allerede har underskrevet en kontrakt med ærkerivalerne fra Real Madrid.

På trods af konkurrenter som Messi og Ronaldo har Radamel Falcao i den forgangne sæson vist sig som en af de skarpeste angribere overhovedet i europæisk fodbold. Det har i sagens natur fået storklubberne til at røre på sig.

Tidligere har Chelsea-ejer Roman Abramovich udtalt, at han var klar til at betale de ca. 450 mio. kr. det koster at købe Falcao fri af sin kontrakt. Men nu ligner det, at Abramovich har været for sent ude. Ifølge The Mirror har angriberen nemlig allerede indgået en anden aftale, der lader ham gå til sommer.

- Falcao har underskrevet med Real Madrid for et stykke tid siden, skulle Atletico Madrids præsident Enrique Cerezo, ifølge den engelske avis, have udtalt.

Ifølge sports.terra er der dog ikke noget i historien. Til dem skulle Cerezo have gievet et ganske andet billede.

- Jeg vil gerne fastslå, at det er falsk at Falcao er klar for et andet hold. Det har jeg aldrig sagt. En ting er at joke, en anden ting er at putte ord i min mund, siger præsidenten.

Tilbage er bare at vælge hvem man tror på.