18-årige Patrick Olsen er ikke bare en sjælden boldbegavelse i dansk fodbold - han er også ret bevidst om det nødvendige i at være ’et dumt svin’ på fodboldbanen

Denne mandag kom der to mænd i jakkesæt ud på Giacinto Facchetti-anlægget nord for Milano. Pierluigi Casiraghi og Roberto Samaden.

To højt respekterede ledere i Serie A-klubben Inter, der normalt ikke honorerer træningsanlægget med besøg, når klubbens bedste talenthold bare træner.

De var vrede. Teenage-drengene fra Primavera-holdet havde spillet 0-0 mod bundholdet Verona om søndagen. Én af de spillere, der stod til skideballe, var danske Patrick Olsen.

- De kom for at fortælle os, at det fik konsekvenser, hvis vi ikke snart strammede balderne. Man ser ikke lige ledelsen i Brøndby eller andre danske klubber gøre sådan, når det gælder et ungdomshold, der har spillet uafgjort, forklarer Patrick Olsen.

Patrick Olsen er en 18-årig dansker, der trives i et trænings- og konkurrence-miljø, der overstiger alt, han har testet tidligere.

Han er blevet en fast profil på et hold, der forventes at levere adskillige spillere, der skal skaffe titler til den mægtige Milano-klubs førstehold i fremtiden.

- Jeg kan godt mærke, at kravene er blevet større. Det er med til at udvikle mig.

Den teknisk dygtige midtbanekriger har stadig kurs mod Serie A-debut, hvis han fortsætter den udvikling, der har fået klubbens rutinerede chefscout, Pierluigi Casiraghi, til at tale i endog meget positive vendinger om unge Olsens fremtid i klubben.

- Der er ikke ændret på, at jeg skal op i førsteholdstruppen efter sommerferien, hvis det bliver ved med at gå godt, bekræfter Patrick Olsen.

Hjemme i Danmark har U19-landsholdstræner Thomas Frank været med til at udvikle et af dansk fodbolds mest lovende talenter.

Han tog ham ind som 16-årig i form af en mere egoistisk 10’er-type, der ikke var bange for at tage en konflikt. Men Thomas Frank så, at Tårnby-talentet kunne bruge sine aggressioner bedre på den defensive del af den centrale midtbane.

- Han var en hård Amager-dreng, men han viste sig at være god til at lytte og lære de defensive dyder på den position. Han blev virkelig en bedre fodboldspiller det næste halvandet år, siger Thomas Frank.

- Med bolden har han hele tiden været fantastisk. Han afleverer godt med begge ben, han har fantastiske halvliggende afleveringer i det lange pasningsspil, og han har en ro og et overblik i forhold til modstandernes pres, så han altid kan vende med bolden og ikke lader sig stresse i sin boldomgang. Man skal passe på, hvad man siger om unge talenter. Men der er noget ’Pirlo’sk’ over ham, når han er bedst.

Thomas Franks sammenligninger med verdensstjernen Andrea Pirlo truer altid med at stå som en hån, når en fodboldkarriere er omme.

Patrick Olsen har selv svært ved at sætte ord på, hvor han er blevet bedre i Inter, efter han i sommer valgte at forlade et Brøndby-hold, der ellers var klar til at give ham mere spilletid i Superligaen.

Men hverdagen i egen Milano-lejlighed og konkurrence-niveauet hos Europas bedste ungdomshold anno 2012 har modnet. Det er nogle gange svært at mærke egne styrker, når presset er totalt i et møde med Borussia Dortmunds bedste ungdomsspillere.

Men når han er hjemme til landskamp med et særdeles stærkt dansk U19-landshold, så mærker han forbedringerne.

- Jeg kan bedst mærke forskellen, når jeg møder andre landshold. Jeg er blevet lidt klogere. Jeg er blevet en mere disciplineret sekser, der kan holde mig til min gameplan og de opgaver, jeg skal løse, siger Patrick Olsen.

Landstræner Thomas Frank har det seneste år også set en menneskelig forbedring hos Patrick Olsen, der gør ham svær at undvære.

- På U19-landsholdet er han blevet en spiller, der forstår at samle de andre spillere. Han har med tiden forstået, at holdet fungerer bedst, hvis han kan sørge for, at selv de mere stille spillere også føler, de er en del af holdet. Det lyder måske banalt. Men det er ikke banalt, når man ved, at Patrick Olsen er den type spiller, der passer godt ind i et hårdt konkurrencemiljø, fordi han slår igen, når han rammer noget hårdt.

Sådan en spiller, der fører to regnskaber under en kamp: Dét på måltavlen og et andet med sin direkte modstander.

- Hvis du ikke giver igen i kampene, så har du også fortalt din modstander, at du er bange. Så har modstanderen en fordel. Det er bare en del af mig, at jeg ikke lægger mig ned. Jeg vil gerne vinde de der magtkampe med den direkte modstander. Det er de sejre, der kan gøre, at jeg får en halv meter mere plads næste gang, så jeg kan lægge en afgørende aflevering, argumenterer Patrick Olsen.

- Jeg vil helst være den type spiller, jeg selv ville hade at spille overfor. Det ville være synd at sige, at Patrick Olsen tynges af forringet samvittighed over at være én af den type spillere, der kan trykke en modstander eller holdkammerat ned under græsset, hvis kassen med ufine metoder bliver åbnet i kamp eller træning.

Den form for respekt har Patrick Olsen også hurtigt vundet i Inter i takt med, at hans sikre boldomgang har ledt til mål.

Han har set andre unge kæmpetalenter bukke under for presset og glide ud af holdet på banen for til sidst at blive frosset ud af sammenholdet uden for banen hos Inters næste generation. De er ofte rejst mange kilometer hjemmefra for at leve drømmen. Sendt af sted af stolte forældre for at blive mærket for livet.

Patrick Olsen kan også godt savne rollen som den yngste af tre søskende hjemme hos forældrene og familiens to hunde i Tårnby, når hård træning afløses af alenetid i lejligheden.

- Nogle kan lide det. Andre bryder helt sammen. Jeg er en af dem, der godt kan lide udfordringen i at blive en selvstændig herre.

Lige nu flyder han sikkert ovenpå. Men han ved også godt, at der er rigeligt at lære det næste halve år, hvis han skal repræsentere Danmarks farver på Inters Serie A-hold efter sommerferien.