Sverige havde fortjent point, mente landstræneren efter EM-nederlag til England.

Den svenske landstræner Erik Hamrén havde følelserne i flere retninger, da han blev interviewet umiddelbart efter 3-2 nederlaget til England ved EM, der sendte de blå-gule ud af EM-turneringen.

- Jeg synes, vi havde fortjent point i begge kampe mod Ukraine og nu England, lød det fra Hamrén, som kunne se sit hold komme igen efter at være bagud før pausen. Og sågar tage chokføring på to hurtige mål af 116 kamps veteranen Olof Mellberg.

- Jeg er stolt over drengene. Men man skal også vinde kampe, og det har vi haft svært ved. Vi har manglet marginaler på vores side, så det gør ondt lige nu, lød erkendelsen fra den tidligere AaB-træner, der måtte se det svenske landshold lukke tre mål ind.

- Det første mål var en kommunikationsfejl, det andet var lidt mere en tilfældighed, vurderede Hamrén, som næppe bryder sig om at gense Andreas Isakssons ageren i målet, selv om den svenske keeper også levere et par store redninger.

- Jeg synes vi spillede en god kamp, men englænderne var meget effektive, resummerede Hamrén.