Tidligere hollandske topspillere sender en sviner mod danske Christian Eriksen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I flere år har Christian Eriksen været regnet for et af hollandsk fodbolds absolut største talenter. Klubber som Manchester United, Barcelona, Manchester City og Tottenham har alle været nævnt som en mulig arbejdsgiver til den danske landsholdsspiller, der dog fortsat har sin daglige gang i Ajax Amsterdam.

Og står det til to hollandske fodboldeksperter, så skal Eriksen ikke regne med en fremtid i en af europas største klubber.

- Eriksen er ikke engang god nok til en klub som Schalke 04, siger den tidligere hollandske landsholdsspiller Rene van der Gijp til Voetbal International.

Johan Derksen, også tidligere storspiller og nuværende fodboldekspert, er ligeledes ude med riven mod Christian Eriksen, som ellers har været en profil for Ajax Amsterdam i indeværende sæson.

Han opfordrer den unge fynbo til at skele til Real Madrids elegante tysker Mesut Özil.

- Eriksen bør holde øje med Mesut Özil. Özil kommer nemlig aldrig i problemer med bolden, og det gør Eriksen altid. Stop det, lyder det fra Derksen.