Håner han Messi her?

Cristiano Ronaldo lavede gramse-bevægelser og sendte fingerkys ud i æteren efter sin scoring i kvartfinalen mod Tjekkiet.

Umiddelbart lignede Ronaldos fagter en opfordring til at gramse på bryster. Eller også kan det tolkes som en tigers bevægelse med kløerne. Det står hen i det uvisse.

Efter sit sejrsmål i kvartfinalen mod Tjekkiet løb han jublende mod kameraerne på sidelinjen, hvor han med begge hænder snappede i luften i en sjov bevægelse, mens han råbte et budskab ud i aftenluften.

Herefter kiggede han direkte ind i kameraet og ud til alverdens tv-seere, mens han serverede et budskab, der blev afsluttet med et fingerkys.

Se Ronaldos fagter og gestikuleren i billedhjulet herover.

Nu spekuleres der i, at Ronaldo sendte en hilsen til sin angrebsrival fra den spanske liga, Lionel Messi. Andre påpeger, at Ronaldo stort set hele sæsonen har fejret sine mål med den underlige 'farlig-tiger-imitation' og at det er en hilsen til sønnen derhjemme. Uanset hvad har torsdagens fagter skabt debat på nettet.

På billederne er det umuligt at tyde, hvad han siger, men det ser ud til, at han på et tidspunkt siger 'Messi'.

Cristiano Ronaldo selv kommenterede ikke episoden efter kvartfinalen.

- Alle på holdet ydede en fantastisk indsats i dag. Derfor gik vi videre, lød det fra målhelten.

En målhelt, der siden EM-kampen mod Danmark har været i retorisk infight med Lionel Messi. Det begyndte, da de danske tilskuere råbte 'Messi, Messi' hvergang Ronaldo havde bolden.

Efterfølgende svarede Real Madrid-stjernen igen til de tilstedeværende journalister:

- Ved I hvad Messi lavede ved denne tid sidste år? Han blev sendt ud af Copa America i sit eget land. Jeg tror, det er lidt værre, eller?

Senere svarede Messi:

- Jeg har ingenting at sige til Ronaldos kommentar.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08