Barcelona og Real Madrid stanger horn i El Clásico i aften i et opgør, der har markant større vigtighed for Luis Enriques tropper end Zinedine Zidanes

Det er vind eller forsvind. Fiaskoen lurer lige om hjørnet for Luis Enrique!

Hvis ikke Barcelona vinder aftenens El Clasico mod Real Madrid, bliver det en nærmest umulig opgave at hente rivalerne, der i tilfælde af en sejr vil være seks point foran Enriques mandskab i La Liga.

Så vil sandsynligheden være større for, at månen falder ned fra himlen, end at Barcelona vinder mesterskabet i denne sæson.

Real Madrid har endda en kamp i baghånden, så med andre ord: Kun sejren tæller for Barcelona og Luis Enrique, der ikke synes at kunne bruge uafgjort til det store.

En sejr vil derimod sende Barcelona på førstepladsen, fordi man i så fald vil være bedre indbyrdes end Real Madrid.

Den spanske træner er i gang med sin sidste sæson i Barcelona, og med midtugens Champions League-exit i kvartfinalen mod Juventus er der nu kun ligaen og Copa del Rey tilbage.

Barcelona er ganske vist i pokalfinalen mod Alaves, men et Copa del Rey-trofæ 27. maj vil ikke være nok til, at Enrique kan kalde sin sidste sæson i Barcelona for nogen succes. Enrique har derfor kniven for struben i aften.

Foto: SERGIO PEREZ
Vis mere

Foto: Juan Medina
Vis mere

Foto: Juan Medina
Vis mere

Foto: JOSE HUESCA
Vis mere

Foto: PALLE HEDEMANN
Vis mere