Pep Guardiola og Jose Mourinho bliver begge forbundet med managerjobbet i Manchester City.

Real Madrid-træneren Jose Mourinho har haft en del infight i medierne og på sidelinjen med Pep Guardiola, da han stod i spidsen for ærkerivalerne fra Barcelona.

Nu tyder noget på, at de igen skal i konkurrence imod hinanden. Denne gang om det samme job, hvor rygterne sender dem begge til Manchester City, hvor en af dem skal overtage Roberto Mancinis job til sommer. 

Manchester City har allerede hentet den tidligere Barcelona-direktør Txiki Begiristain til klubben i en rolle som direktør for fodbold, mens også Ferran Soriano, der også har en fortid i Barcelona, er kommet til klubben som administrerende direktør.

- Guardiola har en forhåndsaftale om at blive den næste manager i Manchester City. Ligegyldigt om Milan eller nogle andre giver ham et tilbud, skulle agenten Francois Gallardo have sagt til en spansk radiostation ifølge Mirror.

Samtidig melder The Sun, at Jose Mourinhos agent, Jorge Mendes, også skulle være mødtes med Manchester Cits Txiki Begiristain i Portugal fornylig.