Tobias Grahn har spillet i hele 13 forskellige klubber og er nu på udkig efter sin klub nummer 14. Grahn har stadig motivationen til topfodbold.


Tobias Grahn har forladt Örebro og leder derfor efter en ny klub, som kan blive hans klub nummer 14.

Den 32-årige svensker satser på, at finde en klub på så højt niveau som muligt. Grahn er dog ikke meget for at spille fodbold på denne tid af året, men føler sig fit.

- Jeg ved, hvad jeg kan, når jeg er bedst, og jeg føler, at kroppen er fit. Jeg har motivation og føler lysten. Jeg håber at kunne fortsætte på et så højt niveau som muligt, fortæller Grahn ifølge Expressen.

Grahn vil gerne spille i en klub tæt på Købehavn, da han har en søn med den danske Go' Morgen Danmark vært, Ibi Støving, som bor i den danske hovedstad.

- Jeg har en søn der bor i København, som jeg skal tage hensyn til, når jeg beslutter mig, siger Grahn.

Tobias Grahn ønsker dog ikke, at fortælle, hvilke klubber der har henvendt sig til ham.

Grahn har tidligere tørnet ud for Lyngby, AGF, OB og Randers.