Med knyttede næver kunne han lade sig hylde af de mange hvidklædte tilskuere. Torsdag aften stjal Stephan Andersen scenen i Telia Parken, hvor han havde en stor rolle i københavnernes Double-triumf.
Den 35-årige målmand kunne udover den 5,5 kilo tunge pokal og en guldmedalje prale med titlen som ’Årets Pokalfighter’. Det er første gang i 17 år, at det er en af mændene mellem stængerne, der får prisen, og han vandt foran Rodolph Austin og Teemu Pukki fra Brøndby.
Den store ære var dog ikke noget, der fyldte meget hos målmanden de første minutter efter kampen.
»Det har jeg ikke tænkt så meget over. Jeg tror, når man lige har fået lov til at synke det hele, at man vil se tilbage med stor glæde, når man mindes denne dag og så som pokalfighter. Det er selvfølgelig stort, og der er mange gode navne på den pokal. Det er fedt,« siger en glad Stephan Andersen, der har en fortid hos københavnernes ærkerivaler fra Brøndby. Og ligesom flere af spillerne var han meget begejstret for rammerne ved årets finale.
»Det var en fantastisk kulisse. Det er lige, hvad fodbold handler om, nemlig at skabe god stemning. Og det synes jeg, der var fra begge hold,« siger Stephan Andersen, der spillede sin blot syvende kamp i sæsonen, hvor det er blevet til to Superliga-kampe og fem af slagsen i pokalturneringen.
Til hverdag må han tage til takke med reserve-rollen, mens Robin Olsen vogter løveburet, men i pokalturneringen har Ståle Solbakken dog troligt fulgt sit sædvanlige koncept med, at reservemålmanden spiller.
Det samme gjorde sig gældende i finalen, hvor Stephan Andersen leverede gode redninger og sågar kunne notere sig for en assist ved Andreas Cornelius’ første mål i kampen. Alligevel har han ikke følt, at han skulle vise sig selv frem eller slå fast, hvad han kan.
»For mig har det ikke handlet om, at jeg skulle ind at bevise noget i denne her kamp. Jeg synes, i hele perioden inden jeg blev skadet, at jeg beviste, jeg godt kan levere varen, og jeg var bundsolid. Det synes jeg ikke, jeg skulle bevise i dag. Jeg skulle bare ind at spille mit spil, og så er det op til Ståle, om han vil hente en ny, hvis Robin bliver solgt, som han gør på et tidspunkt,« siger Stephan Andersen.
Han medgiver dog med et glimt i øjet, at det da er lidt spild at have en så god målmand siddende på bænken.
»Det synes jeg jo, men det er ikke mig, der er træner, for så havde jeg spillet hver uge,« lyder det med et stort grin fra dette års pokalfighter.