Michael Laudrup er kåret til årets træner i Qatar. Danskeren modtager den fornemme hæder efter en forrygende sæson som træner for Lekhwiya.

Diskussionerne har været mange om Michael Laudrups beslutning om at rejse til Qatar for at finde træner-lykken, men der hersker ingen tvivl om, at den verdensberømte dansker har fået alt det ud af det, som han selv og enhver Laudrup-fan kunne drømme om.

Britisk avis: Disse to Premier League-klubber frister Laudrup

Michael Laudrup modtog prisen som årets træner ved et awardshow mandag aften i Doha. Lekhwiya har under Michael Laudrup vundet Qatar Stars League, pokalturneringen og er kvalificeret til kvartfinalerne i den asiatiske udgave af Champions League, så der kan næppe gøres mange indvendinger mod kåringen.

På den mest ydmyge Laudrup-facon takkede danskeren spillerne og klubben i sin korte takketale.

Laudrup på jagt i Premier League: Lokker United-stjerne med fyrsteløn

Trods den store succes i Lekhwiya tyder meget på, at Laudrups fremtid ligger uden for ørkenstatens grænser. På det seneste er han blevet kædet sammen med flere klubber i Premier League, og danskeren har selv talt godt om et skifte til for eksempel USA.

Laudrups kontrakt løber kun juni med. Den tidligere Barcelona- og Real Madrid-spiller har sagt, at han i slutningen af maj vil træffe en beslutning om fremtiden.