Det første år med Åge Hareide som landstræner er gået. Det startede godt med en sejr over Island, men siden er der løbet meget vand i åen. Det er tid til at gøre status over præstationerne i det forgangne landsholdsår.

Med ti kampe under Hareide det første år, kan Danmark se tilbage på fem sejre, tre nederlag og to uafgjorte kampe. Og ser man på spillernes præstationer, er der stadig lang vej, før de kommer op på et acceptabelt niveau. Præstationerne har været svingende, og ingen af de danske spillere kan prale af et højt gennemsnit.

Spillernes gennemsnit rækker ikke til de store uddannelser, hvis de skulle bruges til at søge den vej. Det skal de heldigvis ikke, så lad os gøre status over det samlede år.

To spillere har spillet i alle ti kampe. Det er henholdsvis Fenerbahce-spilleren Simon Kjær og Real Betis-spilleren Riza Durmisi, og begge spillere lander på et gennemsnit på 4,8. Af de andre spillere i bageste kæde kan Andreas Christensen nævnes for et snit på 5 - det højeste blandt forsvarskæden, mens Jannik Vestergaard ligger på 4,4 og Peter Ankersen lander på et 4-tal i gennemsnit.

Simon Kjær ender på 4.8 i snit efter ti landskampe
Simon Kjær ender på 4.8 i snit efter ti landskampe Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Kigger vi frem på midtbanen ligger Christian Eriksen på topplaceringen for hele holdet med et gennemsnit på 6 efter ni kampe. William Kvist har spillet fem kampe og lander på 5,4 i gennemsnit, mens Thomas Delaney ender nederst på stigen med 3 i snit efter fem kampe.

Tottenham-spilleren bliver topscorer på karakterlisten med 6 i snit efter ni kampe.
Tottenham-spilleren bliver topscorer på karakterlisten med 6 i snit efter ni kampe. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Længere fremme finder vi endnu en topscorer - på listen over karakterer - nemlig Viktor Fischer, der efter syv kampe har et gennemsnit på 6. Efter ham halter Yussuf Poulsen med fire kampe og Nicolai Jørgensen med syv kampe. Deres snit ender på henholdsvis 5,5 og 4,9.

Thomas Delaney har grund til at ærger sig over at ende på en sidsteplads over karaktererne fra BT i landsholdsåret.
Thomas Delaney har grund til at ærger sig over at ende på en sidsteplads over karaktererne fra BT i landsholdsåret. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Og så går vi tilbage til den allerbageste flanke. Af de to målmænd ligger Frederik Rønnow bedst, der efter fire kampe har 5,5 i snit. Det placerer ham på en delt femteplads sammen med Yussuf Poulsen, mens Kasper Schmeichel lander en tolvteplads med 4,6.

Smilet må blegne lidt, når Kasper Schmeichel finder ud af, at hans karakterer fra BT giver ham en tolvteplads.
Smilet må blegne lidt, når Kasper Schmeichel finder ud af, at hans karakterer fra BT giver ham en tolvteplads. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

På bænken sidder en nordmand, der har ført holdet til sejre i halvdelen af de ti kampe. Det har samlet set givet ham 5,7 i snit.

Åge Hareide tager en tredjeplads med et snit på 5,7.
Åge Hareide tager en tredjeplads med et snit på 5,7. Foto: Anders Kjærbye
Vis mere

Du kan se det samlede overblik her: