Kommentar af BTs fodboldredaktør Morten Crone Sejersbøl
Det sker med jævne mellemrum, at dommerstanden bliver sat under pres. I øjeblikket er den det igen, og som BT i dag kan dokumentere, har tvivlsomme eller decideret forkerte dommerkendelser haft stor indflydelse på resultaterne af de 33 kampe i den første tredjedel af Superliga-sæsonen. Det er naturligvis rigtigt, når dommernes talsmand, Michael Johansen, påpeger, at en tvivlsom kendelse ikke behøver være forkert, men derimod netop kan være en svær situation, der er truffet en helt korrekt beslutning i. Jeg konstaterer bare, at vi især i dette efterår har set en voksende utilfredshed med dommerne, og at tilliden til dommerstanden trænger til en ordentlig opstramning. Det er vigtig for glæden ved fodbolden, at der er tillid til, at dommerne altid dømmer efter en fælles linje, og naturligvis i så høj grad som muligt fejlfrit.
Det skal de have mere hjælp til end i dag, hvor de selv har fuldtidsjob ved siden af dommergerningen, og hvor dem, der bedømmer og vejleder dem, kun gør det på fritidsniveau. I forhold til de fleste lande i Europa er Danmark langt efter, når det handler om coaching, evaluering og fysik, hvilket matcher ekstremt dårligt til den selvforståelse, vi danskere kan tillade os at have i de fleste andre af samfundets forhold.
Det er to år siden, dommerne sidst var under pres efter en stribe uheldige episoder. Dengang nedsatte DBU en arbejdsgruppe under Udvalg for Professionel Fodbold, der skulle udarbejde en rapport med anbefalinger til, hvordan man bedst muligt kunne forbedre dommerstanden til gavn for alle. Siden er der kun sket meget lidt, og ingen af forslagene er endnu blevet implementeret. Det er naturligvis ikke godt nok.
BT sætter fra i dag og ugen ud fokus på, hvordan dommerne i Danmark kan blive bedre. Det er ikke ment som en hetz mod en i forvejen udskældt gruppe, men som et konstruktivt indspark i debatten om, hvad man kan gøre for at forbedre deres arbejdsforhold. Deres intentioner er vi ikke i tvivl om. Vi er sikre på, de gør deres bedste inden for de rammer, de har til rådighed. Men vi ønsker, at klubberne, DBU og dommerne i fællesskab vil forbedre rammerne, så vi også kan højne kravene til dommernes fysiske, mentale og intellektuelle parathed, når de skal ud og fløjte i den nationalsport, vi er så mange, der holder af.
I de kommende dage vil vi fokusere på, hvordan man bedst kan forbedre disse forhold. Nogle løsningsforslag er svære, langsommelige eller økonomisk næsten umulige at indføre. Andre tiltag er helt ligetil..
I udlandet er mållinjeteknologi, trylleskum, femte-/sjettedommere og professionalisering blandt de tiltag, man har indført for at højne dommerstandarden. Det er værd at notere sig, at man ingen af de steder, hvor man indførte noget på forsøgsbasis, har valgt at gå tilbage til det gamle stadie. Tværtimod har man overalt valgt at forlænge til permanente aftaler.
Danmark har tradition for at fostre dygtige dommere med Peter Mikkelsen og Kim Milton Nielsen som dem, der i nyere tid nåede længst. Men selv begrebet ’nyere tid’ bliver her bedaget. I de ti år, der er gået, siden Kim Milton Nielsen dømte Champions League-finalen og var med ved EM i Portugal, har danske dommere ikke fået lignende dommeropgaver. Ti år alligevel. Det er ikke tilfældigt, hvis man spørger de danske dommere, sådan som vi har gjort. Spillet har udviklet sig hurtigere end dommerne. Også i Danmark. Det skal vi da have gjort noget ved meget snart.